Magasinet M!

Star Trek 4 bekræftet med Chris Pine i front

Og måske en spin-off serie?

Star Wars er ikke det eneste ikoniske og højt elskede science-fiction univers, der stadig har succes. Paramount Pictures har netop offentliggjort, at de er klar på en fjerde Star Trek-film.  

Star Trek 4 skal instrueres og skrives af Noah Hawley, og vi vil både se Chris Pine, Zachary Quinto, Zoe Saldana, Simon Pegg og Karl Urban vende tilbage til Enterprise.

Hawley er bedst kendt for at have skrevet og instrueret den Emmy Award-vindende serie Fargo. Men nu skal vi også se ham i sammenhæng med Star Trek. Og det lyder ikke som den værste kombination. 

Den næste Star Trek film bliver den fjerde i rækken efter Star Trek (2009), Star Trek Into Darkness (2013) og Star Trek Beyond (2016).

Star Trek er en af de mest solide blockbuster-franchises i Hollywood og har scoret over 84% på de første tre film hos Rotten Tomatoes.

Rygterne siger også, ifølge Deadline, at Paramount Pictures arbejder på at lave en Star Trek spinoff. Filmen menes at blive en R-rating film, og skal højst sandsynligt skrives af Mark L Smith.

ANNONCE
Star Trek 4 bekræftet med Chris Pine i front
Del

Seneste nyt

Annonce