Magasinet M!

Steelseries Arctis Pro - Test

Hvis du vil have det seneste tech og fantastisk lyd, skal du kigge efter Steelseries

6 ud af 6 stjerner

Steelseries har helt sikkert en speciel plads i danske gameres hjerter. Det er trods alt en virksomhed der er født i Danmark, men alene nationalfølelsen er selvfølgelig ikke nok, til at retfærdiggøre sine gaminginvesteringer. 

Derfor er det heldigt, at brandet også gør det rigtig godt i udviklingsafdelingen. 

De fleste gamere er nok bekendte med Siberia-serien af headsets, men hvis man vil op i premium-ligaen, er det noget andet vi skal kigge nærmere på. Og det har vi gjort. 

ANNONCE

Steelseries Arctis Pro

Når det kommer til konkurrencedygtige headsets, er Steelseries Arctis Pro-serien ikke til at forbigå. 

Det er klart, at der i eSport med de ekstremt høje konkurrenceparametre, stilles store krav til kvaliteten af lyden. Selv den mindste detalje kan betyde en konkurrencemæssig fordel. Det er praktisk talt umuligt at se eSport, uden at støde på Steelseries, og de er da også officielle sponsorer for store teams som FaZe og North. 

Når det er sagt, er det selvfølgelig meget rart, lige selv at få tjekket produktet ud, og det har vi gjort med to af de nyeste headsets fra Steelseries: Arctis Pro + GameDAC og Arctis Pro Wireless

Komfort og design

Allerførst skal vi lige snakke lidt om kvalitet og design. For det første er det ikke et larmende gamer-ficeret headset, man er ikke i tvivl om, at det er til gaming - men det er ikke proppet med alle mulige unødvendige plastikdimser eller hurtige detaljer. Derimod har vi at gøre med et design, der er forholdsvist afdæmpet i designet - altså hvis man ser bort fra den udtrækkelige mikrofon og i GameDAC-udgavens tilfælde: LED belysningen i ørekopperne. (Der trods alt stadig er pænt lir!). 

Ørekopperne er utroligt bløde ved ørerne i forhold til hvor formfaste de er - det gør dem lette at have på i længere sessioner, og det skyldes nok også at de holdes på plads af et elastikbånd der flugter langs undersiden af det gunmetal-farvede hovedbånd i letvægtsstål. 

Fordi selve båndet der holder bøjlen på plads på hovedet er fritsvævende fra selve stålrammen, er der minimalt tryk på hovedbunden - et system der er genkendeligt, men videreudviklet, helt tilbage fra de tidlige versioner af Steelseries Siberia-headset - tror jeg. 

ANNONCE
Arctis Pro + GameDAC - Steelseries Arctis Pro - Test Arctis Pro + GameDAC

Steelseries Arctis Pro + GameDAC

Lydkvaliteten er suveræn. Det er svært at pege fingre af noget der er off. Nu bliver dette headset også markedsført som verdens første Hi Res audio gaming system - et system der altså både inkluderer hi-res headset OG GameDAC. 

GameDAC'en er selvfølgelig en af hovedgrundene, til at vælge dette headset - og det giver mening. Lige så snart man har lært interfacet på den lille controller, har man en lille gave stående på sit bord. Chatmix der lader dig fade imellem lydstyrker på de forskellige lydkilder (Typisk dit spil og voicechat), er lynhurtig - og det at man har en lille second screen, der frigør dig fra at sjusse dig frem med en knap på headsettet, eller at skulle løsrive dig fra hvad der sker på skærmen, er en stor fordel. 

GameDAC er en interal del af Hi-Res oplevelsen, for selvom selve headsettet er Hi-Res Audio certificeret, vil din maskine i sig selv, ikke nødvendigvis spytte lyden ud i den kvalitet, som du havde håbet på. GameDAC gør brug af ESS Sabre DAC og en forstærker, der sikrer lydkvalitet på 96 kHz/24 bit uden downsampling. 

ANNONCE
Arctis Pro + GameDAC - Specifikationer og pris

Højttalere
Neodymium Drivers: 40mm
Headphone Frequency Response: 10-40,000 Hz
Headphone Sensitivity: 102 dBSPL
Headphone Impedance: 32 Ohm
Headphone Total Harmonic Distortion: <1%

Mic
Microphone Type: Retractable Boom
Microphone Polar Pattern: Bidirectional Noise-Canceling
Microphone Frequency Response: 100 - 10,000 Hz
Microphone Sensitivity: -38 dBV/Pa
Microphone Impedance: 2200 Ohm
Microphone Noise Cancellation: Yes

GameDAC
Frequency Response: 5-40,000 Hz
Audio Formats: Up to 96 kHz, 24 bit
THD + N <0.0032%

Inkluderet i boksen:
Arctis Pro Headset
GameDAC
Main Headset Cable
USB Audio Cable
Toslink Optical Cable
4-Pole 3.5mm Adapter
Microphone Windscreen

Pris: 2099,- kroner

Læs mere på Steelseries' hjemmeside

Køb her: Steelseries Arctis Pro Wireless

ANNONCE
Arctis Pro Wireless - Steelseries Arctis Pro - Test Arctis Pro Wireless

Steelseries Arctis Pro Wireless

Hvor GameDAC-udgaven er en lækker omgang af kablet lir, er Arctis Pro Wireless en anderledes fri omgang. 

Det er åbenlyst at der er fordele og ulemper ved trådløse headphones. Men friheden virker faktisk letkøbt her, bortset fra prismærket, der er højere end ovennævnte headset. Men altså, den medfølgende basestation understøtter tabsfri 2.4GHz trådløs overførsel og Bluetooth i samme omgang. Det gør sættet til en klart anbefalelsesværdig hybrid, hvis man er på jagt efter et headset til både PC- og PS4-gaming. 

Et af de typiske issues jeg har ved trådløse headsets, er den uundgåelige opladning. Det bypasser Steelseries ved at pakke to batterier i kassen, hvor det ene batteri så altid sidder opladt og klar i basestationen, så du kan foretage dig et hot-swap, i det sekund at strømmen er udtømt. Det er mega vigtigt. I øvrigt en feature der er hentet ind fra Siberia 800. 

Batteriet holder 10 timers uafbrudt brug, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke engang bidt mærke i HVOR længe de reelt holder, fordi den konstante tilstedeværelse af et ekstra batteri, simpelthen eliminerer det irritationsmoment, man ville have, hvis headsettet skulle bindes til et ladekabel i en periode. 

Basestationen er også udstyret med OLED-display der viser din lydtilpasning, og senderen er udstyret med auto-channel hop, så man slipper for inteferens fra andre wireless enheder. 

 

ANNONCE
Arctis Pro Wireless - Specifikationer og pris

Højttalere
Neodymium Drivers: 40mm
Headphone Frequency Response: 10-40,000 Hz
Headphone Sensitivity: 102 dBSPL
Headphone Impedance: 32 Ohm
Headphone Total Harmonic Distortion: <1%

Mic
Microphone Type: Retractable Boom
Microphone Polar Pattern: Bidirectional Noise-Canceling
Microphone Frequency Response: 100 - 10,000 Hz
Microphone Sensitivity: -38 dBV/Pa
Microphone Impedance: 2200 Ohm
Microphone Noise Cancellation: Yes

Wireless tech
2.4G range: 40 ft, 12m5-40,000 Hz
Battery Life: 20 hours (10 per battery)
Bluetooth Version: 4.1
Bluetooth Profiles: A2DP, HFP, HSP

Inkluderet i boksen:
Arctis Pro Wireless Headset
Transmitter Base Station
USB Audio Cable
Toslink Optical Cable
Mobile Audio Cable
Mobile Charging Cable
Microphone Windscreen

Pris: 2.599,- kroner

Læs mere på Steelseries' hjemmeside

ANNONCE
Del

Seneste nyt