Magasinet M!

Steven Knight udtaler at der måske kommer en spin-off eller film af Peaky Blinders

Vi håber, det bliver en realitet!

Alt imens den 5. sæson af Peaky Blinders ruller over skærmen, så er der helt sikkert mange fans derude, der vil være glade for at høre, at forfatteren af Peaky Blinders, Steven Knight,  ikke har tænkt sig at slå en endegyldig streg under Shelby familien alligevel. 

Steven Knight har tidligere været ude og sige, at han allerede nu ved, hvordan slutscenen i Peaky Blinders skal se ud.  Den ender nemlig i den 7. sæson, når 2. verdenskrig begynder.

Men hvis man spørger ham, om han har overvejet at lave en Peaky Blinders film, så er han ikke bleg for at sige, at det er han klar på.

Steven Knight har i forbindelse med den første Peaky Blinders Festival i Birmingham fortalt følgende:

"Jeg vil overveje at lave en film om Peaky Blinders. Slutscenen er afslutningen på Peaky Blinders som tv-serie, men det udelukker bestemt ikke en eventuel spin-off eller film". 

Knight har faktisk også allerede skrevet de første episoder af sæson seks, hvor han siger at Cillian Murphy, Tommy Shelby, ville være fantastisk som ´Bond´, og at ingen andre kan spille den rolle som Cillian gør. Men om Cillian er interesseret i at spille Bond, det melder historien ikke noget om. 

Vi håber, Steven Knight, holder fast i tanken om en film eller spin-off af Peaky Blinders - det kunne være for vildt. 

ANNONCE
Steven Knight udtaler at der måske kommer en spin-off eller film af Peaky Blinders
Del

Seneste nyt