Storme med de sjoveste navne
Storme er ikke særlig sjove i sig selv. Men hvis vi ikke må grine lidt af dem, skulle man ikke give dem så sjove navne. Her får du de 10 bedste.
Dagmar (2015)
Stormens karakter: Dagmar besøger den vestlige del af Danmark i eftermiddag og forventes at komme op på en vindstyrke af 25 m/s. DMI advarer om, at det måske bliver nødvendigt at lukke broer og aflyse færger grundet stormen. Dagmar you bad, bad girl.
Navnet er sjovt fordi: Urban Dictionary definerer en 'Dagmar' som "A scary creature that appears only at parties and bars. Previously a mild-mannered female, the 'Dagmar' personality takes hold after one too many beers. Generally caught 'dirty dancing' (complete with pelvic thrusts) by themselves. Avoid at all costs." Altså enhver pige du kommer til at møde på Heidis Bier Bar.
Otis (2005)
Stormens karakter: Otis var heldigvis mindre end antaget og forårsagede ikke de store skader i forhold til de andre storme på listen. Den kom på Den Californiske Halvø, og bevægede sig ind over Den Mexicanske Golf. Det tætteste, Otis var på at efterlade tilskadekomne, var da to gutter blev hentet ind fra deres båd, fordi den var blæst væk fra kysten. Der var dog 1000 mennesker evakueret pga. af et kæmpe regnskyl, som stormen tog med sig. Der skyllede omkring 38 cm regn indover Yuacatán-halvøen.
Navnet er sjovt fordi: En tyfon ved navn Otis får hurtigt tankerne til at flyve hen på en soul-spillende sangstorm, der nærmest er et uvejr, man gerne vil have besøg af. Her tænker vi selvfølgelig på 1960'ernes kæmpestjerne Otis Redding. Andre ville forbinde navnet endnu med Kanye West og Jay-Z's megahit "Otis", der heller ikke er det værste at blive ramt af. Man kan roligt sige at hittet 'blæste' ind over landet og tog det med 'storm'.
Isis (1998)
Stormens karakter: Stormen var den mest dødelige tropiske cyklon i 1998 og den eneste tyfon, der ramte landjorden samme år. Stormen startede ligeledes i Den Mexicanske Golf og bevægede sig ind over Mexico, hvor den tilintetgjorde 700 huse og dræbte 14 personer. Det skete primært på grund af de enorme regnskyl, hvor der faldt omkring en halv meter vand. Isis forsatte indover det sydvestlige USA, hvor den bl.a. i San Diego forårsagede mange bilulykker og strømsvigt i dele af byen.
Navnet er sjovt fordi: Tjaa... Der kunne godt komme en upassende joke, men vi vil ikke støde nogen. Lad os bare sige, at stormen Isis var meget upopulær, og vi vil helst undgå den slags storme fremover.
Bodil (2013)
Stormens karakter: Stormen Bodil ramte det nordvestlige Europa i perioden 4.-7. december 2013 med vindstød af orkanstyrke. Bodil medførte en stormflod i Danmark og kostede én person livet og flere familier deres hjem. Stormen var også kendt som Xaver i Tyskland og Sven i Sverige, men danskerne vandt uden tvivl navnekampen, ved at give den navnet Bodil.
Navnet er sjovt fordi: Bodil får os til at tænke på Piverts kugle-knusende kæreste i Klovn. Skræmmende, larmende og smadrer dit liv. Præcis som stormen.
Frank (2008)
Stormens karakter: Filippinerne har flere gange været hærget af tyfoner, og det var også dette land, som Frank hærgede i. Frank startede i Filippinerne i juni 2008 og bevægede sig ind over den centrale del af landet og fortsatte mod Kina. Franks kraftige vindstød på 195 km/t og store mængder regn medførte kæmpe ødelæggelser, mindst 224 personer omkom, hundredevis blev meldt savnet og tusindvis blev hjemløse. Foruden det forårsagede stormen også, at skibet MV Princess of Stars sank med dets mere end 800 passagere og besætningsmedlemmer, der var om bord, hvoraf kun 52 overlevende.
Navnet er sjovt fordi: Nu hvor Bodil er nævnt i denne sammenhæng, kan vi vist ikke komme uden om vores tids største antihelt, Frank Hvam, i sin rolle som sig selv i serien Klovn. Frank er bare sjov. Punktum. Og Frank er et sjovt navn. Det vækker jo ikke meget rædsel, når man hører om en tyfon, der hedder Frank. Dog kan vidst godt sige, at de begge ødelægger alt, hvad de kommer i nærheden af.
Olaf (2003)
Stormens karakter: Den tropiske storm Olaf ramte Mexico i 2003. Den udviklede sig kort til svag orkan, men blev hurtigt opløst igen. Olaf medførte, som mange andre storme, oversvømmelser i dele af det ramte område, men ellers var dens konsekvenser ikke umiddelbart katastrofale.
Navnet er sjovt fordi: Kald os barnlige (vi er blevet kaldt værre), men vi kan sgu godt lide Disney-filmen 'Frozen'! Lidt fordi at Elsa er på samme lækkershedsniveau som Jasmin fra Aladdin og Pocahontas, men mest fordi at snemanden Olaf var med i filmen. Favoritcitat: "Winter's a good time to stay in and cuddle, but put me in summer and I'll be a... happy snowman!"
Boris (2014)
Stormens karakter: Stormen Boris opstod i Den Mexicanske Golf i sommeren 2014, hvor man måtte evakuere folk i bjergsamfundene på grund af fare for oversvømmelse og mudderstrømme. Samtidig forårsagede stormen kraftige regne i staterne Chiapas og Oaxaca. Vindene var ikke særligt kraftige, men den store mængde af regn gjorde, at mere end 100.000 indbyggere blev påvirket af stormen, især fordi veje og huse blev ødelagt.
Navnet er sjovt fordi: De fleste af os kan huske Peter Schrøder i rollen som den kluntede skurk af samme navn fra filmen Krummerne. "Bistands-gangsteren" har det til fælles med stormen, at de ikke var rigtig farlige, men drillede bare lidt.
Yolanda (2013)
Stormens karakter: Tyfonen er, der også blev kaldt Haiyan, er den stærkeste storm, der nogensinde er målt på verdens landjord. Den kraftige storm ramte Filippinerne november 2013 og bragte et kedeligt dødstal med sig og gjorde tusindvis af filippinere hjemløse. Yolandas styrke blev målt til at have en gennemsnitlig vindstyrke på 195 mph eller 314 km/t. Dette gør den samtidig til den fjerde stærkeste storm, der er målt nogensinde.
Navnet er sjovt fordi: Gamle Pulp Fiction fans vil sikkert forbinde Yolanda med den kvindelig karakter, der i filmen sammen med sin mand fejlagtigt prøver at røve en café. De bliver trumfet af den iskolde Samuel Jackson, der i rollen som Jules udråber: "Yolanda, be cool!"
Carl (2014)
Stormens karakter: Den 14. marts 2014 blev Danmark ramt af stormen Carl, der nåede op på en vindstyrke af 30 m/s, men som ikke resulterede i samme skadesomfang som Bodil. Carl væltede et par træer ud på danske vejbaner og var mest af alt bare en irritationsfaktor.
Navnet er sjovt fordi: Hvem husker ikke afsnittet i Venner, hvor Joey hyrer Carl til at være sin identiske tvilling, så de kan score lidt ekstra dollars som forsøgspersoner. Idiotsikret plan, hvis det ikke var fordi, at Carl bedre kunne lide kage end pizza. Damn it, Carl!
Humberto (2007)
Stormens karakter: Stormen Humberto udviklede sig faktisk til en mini-orkan, som ramte Texas d. 13. september 2007. Med stormen kom også et kraftigt regnvejr, som resulterede i en oversvømmelse, der ødelagde både huse og landeveje i Texas. Humberto havde en vindstyrke på 40 m/s.
Navnet er sjovt fordi: I forhold til stormens kraft var Humberto på ingen måde et passende navn. Det var jo umuligt for folk at tage stormen seriøst. Forestil dig en lille, tyk mexicaner med kæmpe sombrero og ustyrlig trang til at spise tacos. Smid en flerfarvet poncho over ham, og du har Humberto.