Super Mario solgt på auktion for 9.8 millioner kroner
Mario slår rekorden for verdens dyreste spil!
Super Mario 64 var på mange måder et revolutionerende spil, da det udkom på Nintendo 64 tilbage i halvfemserne... Men var det helt fantastisk?
Det må en pænt rig person tænke, for en forseglet uåbnet version af spillet er nemlig nu blevet solgt på Heritage Auctions for intet mindre end 1.560.000 amerikanske dollars.
Den vanvittige hammerslagspris på Nintendospillet slår en ganske ny rekord, som blev sat under den samme auktionsrunde, den 9. juli 2021; Her blev en udgave af The Legend of Zelda bortauktioneret for 870.000 dollars, et beløb som Super Mario-auktionen nææsten fordobler. Rekorden? Verdens dyreste videospil. Altså: For et eksemplar.
Verdens dyreste spil anno 11. juli 2021 - Foto: Heritage Auctions