Magasinet M!

Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde

Gensyn med en gammel forside-flamme!

Sussi la Cour, eller som mange måske bedre kender hende i form af hendes alter ego, Katja K, er et navn, som de fleste har stødt ind i på den ene eller den anden måde gennem deres liv.

Hun har været pornostjerne, iværksætter og sitcom-stjerne, og har på få år cementeret sit navn i underholdningsbranchen som et genkendeligt ansigt og brand.

Den nu 54-årige kvinde er nået til et punkt i sit liv, hvor det er tid til at kigge tilbage på fortiden med Katja K og redefinere konceptet til en moden, erfaren kvinde.

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Hun har for nyligt oprettet en profil på OnlyFans, hvor hun laver erotisk kunst og igen dykker ned i det at være kvinde og udtrykke sin seksualitet med billeder og kropslige fokuspunkter.

Og inden alarmklokkerne ringer og læseren blot tænker - “hun laver jo porno igen!” - så vil hun rigtig gerne slå et slag for, at intentionen bag OF oprindeligt handler om at vise kreativ kunst og komme tættere på kunstnerens udtryk - at platformen så ofte bruges til hardcore pornografi hos andre, er jo så deres valg.

Hun har været på forsiden af Magasinet M! to gange tilbage i 90'erne og 00’erne (M! #14 og M! #41), og nu er tiden kommet til at få en snak hende igen om, hvor hun er henne i sit liv og høre lidt nærmere om hendes nye erotiske projekt.

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Katja K er tilbage - nu som moden kvinde

Sussi er i dag bosat i Spanien, hvor hun tilbage i 2016 besluttede sig for at starte på et helt nyt kapitel i sit liv og rykke væk fra de danske rødder.

På daværende tidspunkt ville hun væk fra Katja K-brandet - ikke fordi det hjemsøgte hende eller var noget, hun fortrød.

“Jeg har altid med stolthed stået inde for min fortid.“

Hun synes bare, at hun havde fået det ud af det, som hun kunne.

Men selvom man flytter til Spanien, betyder det ikke, at man ikke nødvendigvis ikke længere har noget med Katja K at gøre.

“Folk skriver stadigvæk til mig på de sociale medier - om det så er fans eller det er tv-produktioner eller journalister - så vil de gerne stadigvæk snakke med ‘Katja K’.”

Hun kunne så småt mærke, at hendes brand “Katja K”, som hun har brugt godt og vel 25 år på at bygge op, stadigvæk havde potentiale til noget mere - det var ikke helt tid til at lægge den i graven endnu.

Katja K-brandet blev udødeliggjort over 3 år i pornobranchen, hvor der blev skudt 30 film.

Da hun har færdig med pornoindustrien, tog hun hjem og lavede Langt Fra Las Vegas med Casper Christensen og co. i 3 år.

Derefter prøvede hun kræfter med lingeriprojekt med en butik i Bredgade, hvor hun solgte undertøj og lingeri til kvinder.

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Hun indså på et tidspunkt for nyligt, at der stadigvæk var energi i det brand, hun havde skabt - og det var ikke tid til at lukke det kapitel endnu.

“Jeg indså, at det ville være tåbeligt at smide det brand ud og starte forfra. Der var et masse potentiale tilbage - både arbejdsmæssigt, men også læringsmæssigt for mig.”

Katja K har for hende altid været mere end bare et stereotypt sexbrand - hun har altid forsøgt at skabe mere lag i Katja K-fænomenet, som stikker dybere end bare en sexet blondine.

“Det har og vil altid handle om female sexual empowerment.”

Hvortil hun uddyber:

“Det handler om at portrættere og udsende signaler om, at kvinder har en værdi og interesse i at udtrykke sig seksuelt - uden at det handler om, at der sidder nogen på den anden side af computeren og gokker den af. Det er for kvindens egen skyld.”

For hende har det været det hele værd.

“Det handler grundlæggende om at finde sin frihed i livet. Og det har jeg fundet gennem Katja K.”

ANNONCE
Et glimt fra hendes egen fotoshoot i en italiensk skov.  - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Et glimt fra hendes egen fotoshoot i en italiensk skov.

Erotisk kunst på OnlyFans

For nyligt har Katja K-brandet ekspanderet over på de mere moderne platforme, hvor Sussi nu laver erotisk kunst på sin profil på OnlyFans.

Her åbner hun dørene for fans, som kan komme med ind i hendes univers, der lige pt. primært består af selvportrætter, videoer og en masse interessante billeder, som hun selv har kreeret.

“Jeg har altid været til erotisk kunst. Jeg har dyrket nøgen-selvportrættet meget.”

Hun har fotograferet siden 20’erne og har egentlig altid haft en lyst til at skabe noget flot kunst og bruge sig selv som kunst. Hun har eksempelvis lavet sit eget fotoshoot i en italiensk pinjetræ-skov.

Her kæmpede hun med et analogt kamera, der måtte placeres på en lille bakke, mens hun løb nøgen rundt og poserede samtidig med, at hun skulle undgå at blive opdaget af de andre strandgæster.

Hun elsker det rum, der opstår i den proces, hvor man skal dyrke sig selv i det erotiske billedkunst-univers.

“Jeg har jo lavet hardcore porno. Det har jeg ikke lyst til at lave igen.”

Hun understreger selv, at markedet langt fra finder det bizart, hvis en 54-årig kvinde hopper ind i pornobranchen igen - der er jo en genre for alle aldre! - men for hende ville det være mærkeligt at vende tilbage til noget, hun lavede for 20 år siden.

Hele fascinationen af at gå ind i pornobranchen var det vildeste trip og eventyr for hende - hendes absolut vildeste kontroversielle valg, som hun på daværende tidspunkt havde brug for at udforske.

“Jeg er meget eventyrlysten i mit liv. Men jeg har udviklet mig siden. Jeg ville ikke have den samme nysgerrige lyst til at gøre det igen.”

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

I dag er hendes erotiske tilgangsvinkel mere elegant og subtil.

“Jeg er jo en moden kvinde. Jeg ville synes, det var mærkeligt, hvis jeg skulle til at lave hardcore porno igen. Det er helt og aldeles min egen holdning, men jeg synes ikke, at hardcore porno passer til en moden kvinde.”

Hendes udbud af erotisk kunst bliver en blanding af billeder og videoer - både nye skud, men også en blanding af aldrig-før-sete billeder fra hendes liv og karriere.

Hun har en lang række billeder og videoer, som skal digitaliseres og vises til sine fans.

“En del af mine fans er de yngre fyre - det er generationen under mig, som finder interesse at se min erotiske kunst."

Årsagen bag var at genoptage potentialet fra brandet - en underliggende lyst til at undersøge erotisk kunst og være grænsesøgende. 

Foruden den erotiske kunst på OnlyFans er hun også i gang med at udforske det at lave NFT’er ud af erotisk kunst - samt en podcast-serie, som dykker ned i erotik, kvinder, mænd og pornografi.

En snak med prominente personer inden for den erotiske genre, som fortæller om deres tilgang til den seksuelle verden.

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Porno - dengang og nu

Når Sussi kigger tilbage på sin tid i pornobranchen, er det et noget anderledes billede, end det man ser den dag i dag.

Hvor man i dag kan lave porno på egen hånd, selv skyde billeder og klippe video og lægge det ud på forskellige platforme og tjene penge hjemme i sin egen sofa? Så var pornobranchen dengang en meget større maskine.

“Dengang var det highclass og glamour-lifestyle med champagne, rød løber, limousine og kæmpe hotelværelser i Las Vegas.”

Hun mindes en perlerække af kæmpefester og det gode liv.

Man var enten freelance eller på kontrakt med et selskab - og så var man bare en kæmpe stjerne i industrien. Hun var en del af et kæmpe setup, hvor man havde et trofast team, der fik hele maskineriet til at køre rundt.

“I dag står man man meget alene. Hver enkelt kan lave sit eget brand og selv skabe sit navn. Det positive er, at man kan være uafhængig og selv tjene alle pengene. Men samtidig vil jeg også sige, at det gør det hele lidt mere ensomt.”

Stjernestatus er ifølge Sussi blevet en smule udvasket - men til gengæld er man i langt større kontakt til sine fans end førhen.

“Man er i direkte dialog med sine fans i dag. Folk kan ligge og skrive til mig på hverdagsbasis. Det er en helt anden tættere relation til sit sex-idol.”

Hvortil hun uddyber:

“Jeg lavede jo porno i I DVD- og VHS’ens tid - dengang producerede vi film, som vi sendte ud. Vi havde aldrig noget med vores fans at gøre, med mindre vi mødte dem på de store messer. I nutiden er man i større relation med fans og kan skræddersy indhold.”

Men for Sussi er det også på dette punkt, at den moderne porno kan kamme en lille smule over. Fans kan stille specifikke ønsker til stjernen og har nogle andre forventninger - de forventer at man leverer vare på bestilling.

“Det er ikke sikkert, jeg ønsker at levere det specifikke content, som én fan ønsker. I min tid producerede man et produkt, man selv mente, var i hus - og så kunne fans købe det eller lade være. Nu er det helt anderledes - nu er man i dialog med fans. Og der må jeg bare sige: Man kan ikke købe mig på kommando.”

Det er vigtigt for Sussi at understrege, at det hun laver, er hendes egne ideer.

“Jeg laver ikke samlebåndsting - der skal være en idé med det, jeg laver. Folk må gøre, hvad de vil i deres liv. Men mit brand er ikke prostitution - og det synes jeg, at nogen andre websites kan fremstå som. Nærmest en bestillingsliste.”

Og hun understreger:

“Det her er min butik. Jeg bestemmer, hvilke varer, der på hylderne.”

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Der ligger styrke i den frie, kvindelige seksualitet

I en tid med MeToo, samtykkeloven og en generel ændret adfærd mellem mænd og kvinder kunne vi ikke dy os for at spørge, hvad Sussis holdning er til en livsstilsmagasin som M! i 2022.

“M!-magasinet har helt sikkert en plads i dagens Danmark. Det er en platform, hvor smukke unge kvinder kan vise sig selv frem på. Og her sørger I for at fortælle, hvad deres intentioner er med billederne og skriver lidt om, hvem de er som person - på den måde sørger man for, at deres meninger og årsager kommer til udtryk, som kan give en større chance for, at læseren ikke stereotypiserer.”

Hun kan sagtens genkende den uheldige stereotypisering, som kvinder støder på, når de vælger enten at vise sig selv og sin krop frem eller deler billeder, der kan fremstå seksuelt.

“Mange forstod ikke, hvad mit formål var med at vise min krop frem i sin tid og såvel også nu. Det tog mange år at få folk til at forstå, at det handler om meget mere end at vise sin krop frem.”

For Sussi handler det ikke kun om likes, opmærksomhed, den seksuelle fremtoning eller det ‘at se godt ud’ i andres øjne - langt, langt fra.

“Som kvinde kan der være rigtig meget frihed i at vise sin krop frem. Der ligger noget styrke i den frie seksualitet.”

Sussi understreger:

“I vores kultur ligger der en grundlæggende trang til at vise sig frem som pige. Jeg vil mene, at det er en meget naturlig ting. Man har lyst til at vise sin smukhed frem.”

Hun mener så også, at man efterfølgende kan diskutere, om der noget galt med det:

“Er det en lyst skabt af vores mandschauvinistiske, patriarkale samfund, eller er det noget naturligt i at vores seksualitet skal vises frem?”

Men her vil hun slå et slag for, at det er op til kvinden selv.

“Hvorfor er der noget galt i at vise sin krop frem - det er jo personen, som reagerer på det, som eventuelt kan have et problem med det.”

Hun har igennem sin karriere opdaget, at kvinder oftest er kvindens største fjende i sig selv. Da hun var yngre, kunne andre kvinder slet ikke holde hende ud.

“De synes, jeg var en billig tøs, der solgte min krop.”

De så ned på hende, og Sussi mener, at det hele handler om en grundlæggende usikkerhed og jalousi, som der kan opstå i den friktion:

“Man kan godt blive jaloux på en anden kvindes frihed. Hvis kvinden føler sig fuldstændig fri i sin seksualitet, kan det være et konkurrenceparameter for en anden kvinde. Det kan vække en følelse af selv-utilstrækkelighed - at man ikke selv tør at vise sig frem. Derfor skal man slutshames.”

ANNONCE
Foto: Sussi la Cour privat - Sussi la Cour: Katja K er tilbage - nu som moden kvinde Foto: Sussi la Cour privat

Men problemet ligger dog ikke kun hun kvinderne - hun har også lagt mærke til, at unge piger i dag stadigvæk bøvler med det problematiske syn, som andre unge drenge har på deres jævnaldrende, kvindelige veninder.

“Jeg kan ikke forstå, at efter så mange generationer, at kvinder stadigvæk skal kæmpe med det syn, de bliver pålagt af deres drengevenner: at man stadigvæk kan stemples som en billig luder, der skal behandles efter, hvordan hun ser ud. Det er grotesk.”

Om verden så begynder at gå i den rigtige retning med fokus på ting som Samtykkeloven og lignende, er Sussi meget i tvivl om.

"Samtykkeloven kan beskytte - det gør også, at man ikke tør flirte mere. Og det er virkelig trist.”

Da hun voksede op i 70-80’erne, var de rimelig åbne og frie i forhold til at flirte, og man tog flirteri som et kompliment.

“Jeg synes det er ærgerligt, hvis det ender med, at man ikke tør at være seksuelle væsner længere. Hvis en mand ikke kan komplimentere en kvinde uden at frygte ‘fængsel’, så lever vi i en trist verden. Der skal stadig være plads til at lege - og udforske vores seksuelle roller. Det handler bare om at huske ligeværdet.”

Sussi vil fortsat slå et slag for den frie seksualitet, og dem, som ser ned på det, er dem, der har et problem med den frie kvinde, der hviler i sig selv og sin identitet.

Hvis du skulle være interesseret i at kigge nærmere på den nye kunst, som Sussi arbejder med for tiden, så kan du hoppe ind og kigge nærmere på udstillingen på hendes nye OnlyFans herunder.

Vi siger tak for din tid og genkomst i M! efter alle disse år! 

ANNONCE
Fakta om Sussi la Cour aka. Katja K:

Pornokarriere: 30 cover-pornofilm på 3 år, primært optaget i Los Angeles, Californien - Produktionsselskaber: Wicked Pictures, Sin city Private, Zentropa (Pussy Power) -

Skuespillerkarriere:  "Lisa" i sitcom-serien ‘Langt fra Las Vegas’ i 53 afsnit. Skrevet af Casper Christensen og Frank Hvam. 

Iværksætterkarriere: Skabt sin egen lingeri-business, Katja K Underwear og butik i Bredgade Kbh.

Sussis egne favoritfilm: ‘Katja Kean’s sports spectacular.’, ‘Watchers’, ‘Do you know Katja Kean?' og ‘Fatal orchid’

Arbejde anno 2022: Producerer nu autentisk erotisk kunst på OnlyFans, samt arbejder nu på en kommende podcast serie, og et NFT projekt.

OnlyFans: Katjakxxx

ANNONCE
Del

Seneste nyt