Magasinet M!

Svedige Svendborg

Svendborg har en af Danmarks største koncentrationer af smukke piger, der tilmed er rigtig glade for at feste. Vi kommer meget gerne igen snart.

Svedige Svendborg

1 BØRSEN GASTROPUB

Du kan nærmest spendere hele aftenen på Børsen, der byder på både restaurant, irsk pub og diskotek. Restauranten har et fint menukort, og både burgeren og kartoflerne sidder lige i skabet, men man kunne måske godt have et lidt mere velassorteret vinkort. Prisen er standard for en caféburger til 119 kroner.
4/6

ANNONCE
Svedige Svendborg

2 FASE INN

Den irske pub er godt opdelt med et stort lokale, hvor rygerne kan sidde og slappe af, mens de sarte lunger heller ikke har svært ved at finde en plads i den røgfri afdeling. Der er godt pakket med unge mennesker, som bestemt er i festhumør og ser rigtig søde ud. Priserne ligger dog i den høje ende, når man skal betale over 60 kroner for en drink.
4/6

ANNONCE
Svedige Svendborg

3 HANSTED

Som opvarmningssted finder du ikke bedre end Hansted, der har ramt et helt rigtigt mix af kvalitetsmusik, kvalitetsøl og kvalitetsspiritus. Der er fyldt med både unge og lidt ældre, der nyder de fede kælderlokaler, som giver den i forvejen hyggelige stemning et ekstra pift. Helt optimalt sted, hvis du skal varme op eller have en knap så vild aften i byen.
6/6

ANNONCE
Svedige Svendborg

4 HEIDI'S BIER BAR

Der er fuld knald på Heidi's, hvor dans på bordene, tyrolermusik og festglade mennesker går hånd i hånd. Allerede fra klokken 00:30 er der fyldt op med en aldersmæssig god blanding. Der er selvfølgelig også søde garderobepiger i tyrolerkostumer, gode øl i alle afskygninger og muligheden for at snakke med virkelig mange søde piger.
5/6

ANNONCE

5 CRAZY DAISY

Det er ikke landets største Crazy Daisy, men det er helt sikkert en af de hyggeligste. Det er rart med et overskueligt sted, der har tilpas mange mennesker, stort set ingen ventetid i baren og to separate afdelinger, der er tilpas forskellige til, at du kan få en hyggelig aften, uanset om du er til dans eller en mere afslappet hygge i sofagrupperne.
5/6

ANNONCE
Svedige Svendborg

6 DEN BLÅ GÅRD

Det er det modne publikum, der hovedsageligt træder deres dansesko på Den Blå Gård, men det gør ikke stedet kedeligt på nogen måde. Svendborg har absolut nogle af Danmarks smukkeste piger - også når de er kommet over de 25 år. Der er generelt en rigtig hyggelig stemning, som får alle - også et par københavnere - til at føle sig velkomne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce