Magasinet M!

Svensk busstoppested viste hardcore porno ved højlys dag

Well, det her er akavet?

Svensk busstoppested viste hardcore porno ved højlys dag

Pendlere i Svergie må have fået sig lidt af et chok, efter at en video-reklame pludselig begyndte at vise hardcore porno i stedet for de normale kedelige annoncer. Og så endda ved højlys dag.

Hændelsen fandt sted på Malmö centralstation forrige søndag ved 16-tiden, og ifølge Aftonbladet viste video-reklamen det "forbudte" materiale i flere minutter.

Det var Maria Escalante, der sendte en video af den uheldige episode til Aftonbladet og beskrev videoen som "virkelig hård porno".

"Der var et par fyre ved busstoppestedet, som stod og kiggede på det, og jeg spurgte, om det havde været der længe. Det havde det," siger hun til den svenske avis.

ANNONCE

Magnus Andersson, talsmand for Skånetrafiken, som driver det offentlige transportsystem i det sydlige Sverige, forklarer, at de selvfølgelig beklager hændelsen, og at de betragter det som en joke.

På Twitter er der delte meninger om porno-gaten, hvor en mener, at det er god product placement, mens en anden ikke begriber, hvordan det kan ske i 2016. Firmaet, der ejer videoreklamen, Global Agencies, har meldt det til politiet som et hackerangreb.

"Systemet skal være sikkert, og lige nu kan jeg ikke svare på, hvordan det lykkedes nogen at hacke det. Men vi undersøger sagen til bunds og tager det meget alvorligt," siger Roger Stark, der repræsenterer Global Agencies.

Ifølge Aftonbladet var klippet fra meatspin.com (hvis du er en mand, har du helt sikkert været derinde), hvilket før er blevet brugt i hackerangreb som eksempelvis et hack på University of Florida i 2013.

Spørgsmålet er så bare, hvilket angreb, der nåede fleste "spins"...

ANNONCE
Del

Seneste nyt