Svigerforældre
Guiden til overlevelse
Vi kender det alle sammen... Man har delt spyt med en pige i et stykke tid, og nu er det ved at være tiden hvor man skal præsenteres for hendes forældre, og man ved at det går galt, for inderst inde er man jo et stort svin.
Jeg har lige et par regler som kan hjælpe dig med at gøre et lidt bedre indtryk før jeg vil forklarre hvordan tingene skal gøres:
1. Lad være med at møde op med en lille skid på.
2. Lad være med at prutte ved bordet.
3. Lad være med at give hunden skylden (mere info, se regel 2).
4. Lad være med at gramse på din kæreste foran hendes forældre.
5. Vænd dig til i starten, kun at kysse hende på kinden foran hendes forældre.
6. Bild dem ind at du har store planer for fremtiden.
7. Lyd klog (øv dig måske foran spejlet derhjemme)
8. Lyt godt efter hvad de spørger dig om, skulle den smutte en enkelt gang, så sig altid "jaja, arhahaha". I tilfælde af at de kigger mærkeligt, kan du lige stikke hovedet over til kæresten, og få spørgsmålet en gang til.
9. Lad være med at sige "ja" til invitationer til familie fester... det er som at gå ind i løvens hule med frikadeller spændt fast til dine nøgne private dele.
10. For guds skyld, lad din kæreste vælge hvilket tøj du skal have på, alt andet ender galt.
11. Lær at se i mørke!
Nu da vi har gennemgået grundreglerne, kan vi gå lidt videre.
Sørg for at dit første møde med hendes forældre bliver i hoveddøren, og ikke i en tragisk doggystyle, en dag I troede I var alene hjemme. Tro mig ! Præsenter dig pænt, tal pænt om deres datter hele aftenen og ros morens madlavning.
Det hele siger selvfølgelig sig selv, men det er faktisk meget værre end du kan forestille dig, hvis du ikke har været ude for det endnu. Du kan være sikker på at faren, onkelen eller bedstefaren vil tage røven på dig foran resten af familien, og du bliver ikke ligefrem populær hvis du svarer igen, eller stikker bedstefar en skalle.
Der findes forskellige slags svigermødre, og jeg vil lige nævne nogle stykker jeg har haft bekendskab med:
Biker moren - Som møder op i hendes lædervest, og gerne vil have lidt hjælp til at løfte og skubbe ting, selvom hun godt ved, at hun er 3 gange stærkere end du er.
Den frie sjæl (hende der var ung i 60erne) - Som altid nævner sex og kommer ind på emner du egentlig ikke har lyst til at tale om. Især når det gælder dit sexliv med hendes datter.
Snobben - Hende der ikke kan lide dig, pga dit tøj, din frisure og i det hele taget dig, jeg vil anbefale at du bare holder dig væk fra denne type.
Den overbeskyttende - Hende kender vi godt, det er hende der fortæller dig at du skal sove på sofaen når du er på besøg, og at helvede fryser over, før du får lov til at tage hendes datter med i byen, eller hjem til dig selv.
Fædrene er lidt nemmere at enes med for det meste:
Den bil interesserede far - Som ikke kan vente til hans fremtidige svigersøn får kørekort. Og hvis man allerede har det, skal man ud og se på biler sammen. Det er også denne type som simpelthen bare må have dig med ud i kulden og sparke til bildækkene.
Den overbeskyttende far - Den værste type man kan komme ud for, der er ingen der skal stikke noget ind nogen steder på hans lille pige, så lad helt være med at besøge svigerforælderne i dette tilfælde.
Bondemans faren - Du skal ud og hjælpe med høsten, og hvis du taler for hurtigt mumler han en masse.
Held og lykke fremover !
Billede er taget fra www.uglypeople.com