Magasinet M!

Swatting: Internettes ondeste fænomen

Mere end 40 gange lykkedes det for en hacker at få sendt et SWAT-team ud til uskyldige mennesker. Men hvorfor gjorde han det? Læs hele historien her

I juni 2015 fik politiet i Californien et opkald. Manden, der ringede, fortalte, at han solgte stoffer, at han havde dræbt sin far med en fuldautomatisk riffel, og at han overvejede at gøre det samme ved sin mor. Politiet sendte 32 enheder til hans adresse -  deriblandt adskillige politibiler, en helikopter og en armeret vogn, der kaldes en BearCat. Da de nåede frem til adressen, han opgav, fandt de en mand, hans kone og deres fælles søn, der alle blev meget forskrækkede over at se så mange kampklædte bejtente. Politiet gennemsøgte huset, men fandt hverken stoffer, lig eller våben, og manden og konen havde ingen ide om, hvem der kunne finde på at lave den form for prank. Deres søn havde dog en ide, og inden længe viste det sig, at de var blevet "swattet" af hackeren, der kalder sig "Obnoxious".

Læs også: De 20 ondeste tortur-instrumenter i historien!

Det kan virke underligt for mange, at der findes hjemmesider, hvor man kan se på andre, der spiller computer. Der findes dog en lang række af dem, hvoraf Twitch er den største af sin art, og den har været så stor en succes, at Amazon købte den for en milliard dollars kontant. I løbet af 2013 oplevede flere kvindelige Twitch-brugere, at en person, der kaldte sig Obnoxious, tog kontakt til dem via Skype. Han startede med at skrive uskyldige beskeder til dem, hvor han fortalte om sin hårde barndom, og flere af kvinderne fik ondt af ham og svarede. Kort efter oplevede de, at deres internetforbindelse blev langsom, men uden at de selv kunne finde frem til hvorfor.

ANNONCE
Swatting: Internettes ondeste fænomen

Det fandt de dog hurtigt ud af, for Obnoxious tog kontakt til dem og fortalte, at han havde gjort det ved hjælp af et "DDoSing"-angreb (distributed denial of service). Et angreb af den slags er næsten umuligt at forhindre, og alt, hvad man skal bruge, for at fuldføre det, er sit offers IP-adresse. Hvis hans ofre ønskede at få det stoppet, skulle de tilføje ham på Skype, og så ville han fremlægge sine krav. Alle hans ofre var kvinder, og hans krav for at stoppe angrebene var bizarre. Blandt andet ønskede han, at de skulle skrive hans navn på et stykke papir, som de så skulle holde frem og tage en selfie ved siden af for derefter at sende det til ham. Nogle kvinder gjorde, hvad han sagde, men det betød kun, at han krævede flere billeder, der var endnu mere bizarre. Billederne de sendte ham, uploadede han på Twitter, og værst var det, da han uploadede et nøgenbillede af en14-årig pige og pralede med, at han var pædofil.

Obnoxious startede med at hacke Twitch-brugere og offentliggøre private informationer, hvilket i sig selv er ubehageligt, men med tiden begyndte det at kede ham. Derfor begyndte han at "swatte", der er et nyt internetfænomen, som ikke kan sammenlignes med andre former for online chikane. Ordet kommer af SWAT (Special Weapons And Tactics), der er de stærkt bevæbnede og militærtrænede politibetjente I USA, som eksempelvis bliver tilkaldt ved gidselsituationer som eksempelvis episoden, vi beskrev tidligere i artiklen. Hans metode var simpel, men effektiv, og det eneste, han skulle gøre, var at kontakte politiet i det område, hvor hans offer boede, og påstå, at han var bevæbnet, mentalt ustabil og havde gidsler. Derefter mødte politiet talstærkt op på adressen, og i alle tilfælde viste det sig, at de var blevet udsat for en udsædvanligt grov spøg. I nogle tilfælde varObnoxious så arrogant, at han også sendte pigerne en besked et par minutter inden, hvori han skrev, at et SWAT-team var på vej.

ANNONCE
Swatting: Internettes ondeste fænomen

Få måneder efter, at Obnoxious første gang havde swattet en af Twitch' kvindelige brugere, begyndte hans ofre at finde hinanden over hjemmesiden. De var alle dybt chokerede over deres oplevelse og mindst ligeså chokerede over, at politiet ikke udviste nogen lyst til at hjælpe dem. Et par stykker var blevet swattet mere end én gang, men heller ikke det fik ordensmagten til at optrappe efterforskningen. Pigerne skrev derfor på Twitch om deres oplevelser, og samtidig lavede de en seperat hjemmeside, hvor de opsummerede den information, de havde samlet sammen om ham. Nogle havde bemærket hans fascination for Taylor Swift og manga-porno, mens andre havde fundet frem til hans alder og bopæl.

Det tog meget, meget lang tid for det amerikanske politi at få Obnoxious anholdt. På trods af at en ansat i kriminalpolitiet havde efterforsket sagen i flere måneder, og at han havde fundet frem til mere end 40 tilfælde af swatting, var der en stor forhindring: Obnoxious var mindreårig og boede I Canada. Det var først, da FBI gik ind i sagen, at der kom fremskridt, og at det canadiske politi anholdt ham. De tiltalte ham for i alt 46 tilfælde af swatting, hvoraf han erklærede sig skyldig i de 23, men de havde svært ved at definere præcist, hvilke love han havde overtrådt, for de havde aldrig tidligere oplevet den slags forbrydelser.

Efterfølgende blev den unge mand, hvis navn ikke er kommet frem, interviewet af en socialarbejder, en psykiater og en psykolog, som alle bekræftede, at Obnoxious' barndom havde været tragisk med voldelig far og en psykisk syg mor.

I juli i år fik Obnoxious sin straf. Han skal sidde 16 måneder i et canadisk ungdomsfængsel, og han vil være ude igen til marts 2016. Vi tvivler på, at det er sidste gang, vi har skrevet om ham.

ANNONCE
Del

Seneste nyt