Magasinet M!

Sydney Sweeney rygtes til at vende tilbage til Marvel i Spider-Man 4

En mulighed for at glemme alt om Madame Web?

Marvel har for alvor forsøgt at sætte skub i deres MCU igen - og interessen har da også fået et nøk opad, da de fik castet selveste Robert Downey Jr. som Doctor Doom, og fik deres guldkalv tilbage i folden.

Nu begynder folk at kigge på, hvad hans protege, Spider-Man, har af planer for fremtiden.

Vi ved, at vi får en Spider-Man 4 - men nu begynder rygterne at gå igang.

Efter sigende vil vi se en "reset" af Peter Parker, der står over for nye udfordringer, mens han stadig navigerer sit tilhørsforhold til The Avengers. Eller, hvis man skal tro på spekulationerne, kan han måske være på vej mod en mere jordnær rolle, hvor han slår sig sammen med figurer som Daredevil, Echo og The Punisher, som han ofte gør i tegneserierne.

Et af de mest opsigtsvækkende rygter, der nu svirrer, er, at ingen ringere end Sydney Sweeney, der for nylig var tilknyttet Sony's Madame Web, nu kunne være på vej til at spille en central rolle i Spider-Man 4. Dette rygte har hurtigt fået fans til at spekulere i, at hun måske vil påtage sig rollen som Felicia Hardy, også kendt som Black Cat – en ikonisk karakter og en potentiel ny kærlighedsinteresse for Tom Hollands Peter Parker. 

Vi ved dog ingenting endnu, og det er blot baseret på rygter - men efter Sweeneys medvirken i fiaskoen Madame Web, kunne det godt være, at der var plads i Marvel-lejren til at rejse sig, fra hvor hun faldt. 

Vi har tidligere på året fået bekræftet, at Tom Holland har Spider-Man 4 på vej - så nu venter vi bare på at se, hvor den lander.

Når man tænker på, hvor kæmpe-ambitiøs Spider-Man: No Way Home var, så kan det godt tænkes, at der måske skrues lidt mere ned for tempoet, så Spider-Man kan finde sin plads igen, inden han forhåbentlig joiner hele bundtet til den famøse Secret Wars-event!

Stay tuned, så holder vi jer opdateret på kommende Spidey-opdateringer. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt