Sygt sex-rum og smugler-tunnel: Folk afslører hvor hemmelige gange førte dem hen
Tænk sig at finde en hemmelig gang, der fører hen til et lige så hemmeligt rum, hvor der gemmer sig klamme, sjove eller underlige ting. Det fortæller otte personer om.
Der gemmer sig med garanti en nysgerrig, lille opdagelsesrejsende i de fleste af os. Sådan en, der godt kan lide at luske omkring og se, om et hemmeligt rum dukker op, når man hiver en støvet bog ud af mormors reol. Argh, okay. Mindre kan gøre det.
Men ikke desto mindre fortæller otte Reddit-brugere om, hvordan de fandt hemmelige gange eller åbninger, der førte dem frem til lige så hemmelige rum, hvori der gemte sig sære, sjove og klamme ting.
Man skal ikke være vildt sart for at læse med her. For der er både lidt med en ulækker sofa og stoffer og noget med en smuglergang. Hør nærmere om hemmelighederne herunder:
billbapapa:
"Der var en lille dør (tænk på filmen Being John Malkovich) i et hus, jeg lejede. Udlejeren fortalte mig, at jeg ikke skulle tage mig af døren, og at jeg aldrig skulle åbne den. Og selvfølgelig gjorde den besked kun, at jeg fik lyst til at åbne den. Desværre var det kun for skoleåret, jeg havde lejet værelset, så jeg lejede det ud til en ven hen over sommeren.
Nogle måneder senere, da jeg kom tilbage, spurgte jeg ham om, hvad der var bag døren, og han sagde: 'Nå den. Min kæreste og jeg kalder den for 'bathroom door' ('badeværelsesdøren'). Udlejeren havde ret. Du har ikke lyst til at åbne den'.
Hvad fanden, tænkte jeg, selvfølgelig åbner jeg den. Næsten lige efter han var gået. Det viste sig, at han havde sagt 'bat room' ('flagermus-rum') og ikke 'bathroom door'.
Døren var ikke åben i mere end 10 sekunder, før det vrimlede ud med fucking flagermus. Det viste sig, at fyren jeg havde lejet det ud til havde haft store problemer med flagermusene, så han havde ringet efter professionelle folk til at komme og rydde op for ham."
Eaniemeanie:
"Mit gymnasium gemte på et stort netværk at tunneller, som startede under en scene. Her fandt jeg en sex-sofa, to bonger og 40 år gamle, udførlige og originale planer for en motorvej, som skulle gå igennem min hjemby."
Guardian_Ainsel:
"Mit hus havde et hemmeligt rum på loftet. Det er virkelig et gammelt hus, og den tidligere ejer var en meget rig investeringsmand. Rummet blev brugt som hash-hule, og da aktiemarkedet krakkede, hængte han sig selv derinde."
Billy-Orcinus:
"Da jeg gik i 10. klasse var der en gang nede ved et hjørne af skolen, og den var totalt mørk. Vi fik at vide, at vi ikke skulle gå ned ad den, og op af den mørke trappe, der var for enden af den.
Efter noget tid lykkedes det nogle af os at komme hele vejen op ad trappen, hvor rygtet om, at stedet var hjemsøgt, blev styrket. Vi gik op ad trappen i total mørke og for enden af den, blev vi mødt af et stort maleri af en klovn. Lad mig sige det sådan: Der var ikke flere forsøg på at undersøge gange for enden af trappen nærmere."
MisterShine:
"Under mine forældres hus fra 1700-tallet i Kent i det sydlige England løb der en tunnel, som førte cirka 100 meter hen til kirken på den anden side af vejen i vores by. Kirken er en normanner-kirke (skandinavisk kirke fra vikinge-tiden, red.) fra 1100-tallet.
Det var næsten med sikkerhed en smugler-tunnel. Landsby-præster og bankfolk var ofte en del af smugler-bander i det 18. århundrede, fordi det ikke var velanset at gennemsøge kirker dengang. Og der var en stor stigning i smugling i 1800-tallet: 'Fireogtyve ponyer, travede igennem mørket. Brandy til præsten, tobak til bankmanden,' som Kipling udtrykte det."
5peasinapod:
"Mine bedsteforældre havde en indbygget bog-reol, som kunne trækkes ud af væggen, og bagved var der et rum, hvori der kunne opholde sig det, der svarer til tre tynde mennesker. Jeg kendte ikke til rummet før en dag, hvor jeg legede gemmeleg med min onkel, og han gemte sig i rummet bag reolen. Min bedstefar skældte ham ud for at afsløre rummet."
captainmagictrousers:
"Det tætteste, jeg har været på et 'hemmeligt rum', var et tornado-skjul i mit forrige hus.
Da min kone og jeg flyttede ind, gik vi ud i garagen, og der opdagede vi en lem i gulvet. Lemmen førte ned til et underjordisk tornado-skjul. Der var intet lys. Trapperne knirkede helt forfærdeligt, luften var fuld af støv, og ekkoet dernede fra lød, som om der var nogen, der gik lige imod dig. Som om det ikke var nok, var man nødt til at gå baglæns nedad, så man ikke kunne se, hvilken ondt monster der ville vente på en i mørket.
Jeg fortalte min kone, at tornado-rummet var mere skræmmende end en tornado, og at jeg aldrig ville gå derned igen.
Men senere fik vi faktisk en varsling om tornado. Vi greb fat i lommelygter og soveposer og skyndte os derned. Da vi kom ned i det og drejede om hjørnet viste det sig, at det super skræmmende tornado-skjul var pink og dækket af mariehøne-klistermærker. De forrige ejeres datter brugte det åbenbart som legerum."
tuckyd:
"Jeg boede engang i en forstad til Detroit, hvor der var stor frygt for hjemmerøverier. Så da vi flyttede ind i huset viste udlejeren os 'den specielle skuffe' i husets kontor. En åbning bag en af skufferne var faktisk en smal gang, der førte hen til et lille rum med vandflasker, gasmasker og andet overlevelsesgrej. Der var plads til to-tre mennesker.
Det er næsten overflødigt at sige, at vi aldrig gjorde brug af rummet."