Magasinet M!

Sylvester Stallone er klar til Cliffhanger 2 blot 31 år efter etteren

Kan det stadig noget?

90'erne var en crazy tid på filmfronten - men vi fik et gigantisk udvalg af actionhelte-film, hvor blandt andre Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger dominerede markedet.

Nu skal vi genbesøge en ægte klassiker - nemlig Cliffhanger fra 1993 ifølge nye kilder.

Sylvester Stallone er tilbage i rollen som den hårdføre bjergbestiger Gabe Walker i den længe ventede efterfølger til den klassiske actionthriller.

 Men det er ikke kun de farlige bjergskråninger, der skal erobres denne gang. Bag filmen står et samarbejde mellem flere europæiske produktionsselskaber, og den har allerede skrevet sig ind i filmhistorien ved at blive den første spillefilm til at modtage den maksimale støtte på €5 millioner fra Østrigs nye FISA+ produktions-incitament.

Dette bemærkelsesværdige tilskud er en del af en bredere strategi, hvor Østrig arbejder på at styrke sin position som en førende filmnation. Med optagelser, der finder sted i Østrigs imponerende bjerglandskaber, såvel som i Bayern og ved de moderne Penzing Studios i nærheden af München, bliver filmen en storslået europæisk produktion, hvor Jean-Francois Richet står bag kameraet som instruktør.

"Cliffhanger 2" bliver en af de største produktioner, der nogensinde er blevet filmet i Østrig, og den repræsenterer en ny æra for landets filmindustri. Med massive investeringer i infrastruktur, herunder nye filmstudier, og et skarpt fokus på bæredygtighed og kønsdiversitet, positionerer Østrig sig som et attraktivt sted for internationale produktioner.

Foruden "Cliffhanger 2" har flere andre prominente projekter også draget fordel af FISA+, herunder Guy Ritchies "The Fountain of Youth" med Natalie Portman og John Krasinski i hovedrollerne, samt HBO-serien "The Regime" med Kate Winslet og Hugh Grant. 

For Stallone er "Cliffhanger 2" ikke blot en tilbagevenden til en ikonisk rolle, men også en mulighed for at udforske nye aspekter af karakteren Gabe Walker, nu hvor bjergbestigeren står over for nye udfordringer i en verden, der har ændret sig meget siden 90'erne.

Hvad Cliffhanger 2 kommer til at handle om, vides ikke - men vi glæder os!

ANNONCE
Del

Seneste nyt