Taron Egerton bekræfter: Manuskript til Kingsman 4 er færdiggjort
En sidste omgang med Eggsy?
Mens vi har stadig venter på at få den lovende Kingsman-prequel at se til februar 2020, så vil vi stadigvæk gerne se Eggsy og Harry i action en sidste gang.
Og rygterne om en Kingsman-efterfølger, som følger historien i de to første film, har svirret i et stykke tid nu - og nu er der kommet lidt flere detaljer på plads ud fra Taron Egertons udtalelser.
Han blev interviewet til Comicbook, hvor han med nød og næppe afslørede følgende omkring en Kingsman-efterfølger:
"Jeg må ikke rigtig sige noget, men jeg kan fortælle, at der er et manuskript klar. Det er en rigtig god idé. Planen i øjeblikket er, at vi gerne vil lave én mere. Bare en sidste omgang".
Egerton fortæller desuden også, at han gerne vil sige farvel til Eggsy en sidste gang - at alle gode ting kommer til en ende på et tidspunkt, og at han altid havde overvejet at få trilogien i hus.
Og Matthew Vaughn, instruktøren af de andre Kingsman-film, har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil give Eggsy et værdigt farvel - og dermed afslutte historien med en solid trilogi.
Vaughn sagde:
"Det sidste kapitel er noget, vi er nødt til at lave."
Og vi siger ja tak!
