Film

Taylor Sheridan tager ikke foden af speederen: Her er spinoffs vi glæder os til i 2026

Masser på vej.

Det lader til, at Taylor Sheridan har sat sig for at eje hele søndagsfladen i fjernsynet. Med Yellowstone, 1883, 1923 og Tulsa King har han allerede bevist, at han kan blande cowboyhatte, vold og moralsk gråzoner som ingen anden. Og i 2026? Der buldrer det videre.

Her er et hurtigt overblik over de nye serier, der udvider Sheridan-universet i år – og hvorfor du bør holde øje med dem.

Y: Marshals – Kayce bliver lovens lange arm

Premiere: 1. marts 2026 på CBS

Kayce Dutton – spillet af Luke Grimes – har bevæget sig fra cowboy til krigsveteran til… U.S. Marshal? Det lyder måske lidt som en tv-udgave af Red Dead Redemption, men det er netop det, Sheridan gør bedst. Serien bliver den første Yellowstone-spinoff på en broadcast-kanal (CBS), og det betyder lidt mere proceduralt setup – men stadig med masser af grit og store landskaber.

Forvent både nye karakterer og gamle kendinge som sønnen Tate og Thomas Rainwater, der vender tilbage. Og mon ikke Kayce igen skal tage stilling til, om vold virkelig er løsningen på alt?

The Dutton Ranch – Rip & Beth får deres egen serie

Forventet premiere: Sent i 2026

Rip og Beth – det mest dysfunktionelle, men elskelige par i Yellowstone-universet – får nu deres eget spin på sagaen. Cole Hauser og Kelly Reilly vender tilbage i deres ikoniske roller, og serien tager fat i tiden efter hovedserien slutter. Hvad sker der, når dramaet på ranchen stilner af, og der pludselig er… følelser, ansvar og måske børn?

Hvis du troede Beth var ustabil før, så vent til du ser hende forsøge at leve et normalt liv.

The Madison – Den mystiske nykommer

Paramount+, forventet 2026

Detaljerne er sparsomme, men The Madison er det næste store wildcard i Sheridan-paletten. Det bliver en ny indgang til universet med nye karakterer, ny lokation og formentlig stadig en solid dosis af skægstubbe, tragedie og slow-burn drama. Vi ved endnu ikke, om det foregår før, efter eller parallelt med Yellowstone, men én ting er sikkert – det er en ny flanke i det voksende tv-imperium.

Og hvad med resten?

Landman med Billy Bob Thornton kører videre med sin olieindustri-vinkel og slutter sæson 2 i januar. NOLA King, en Tulsa King-spinoff med Samuel L. Jackson i hovedrollen, starter optagelser i 2026. Derudover hænger 6666 stadig i limbo, selvom fans længe har ventet på mere fra den historiske ranch.

Og ja – så venter vi jo på femte og sidste sæson af Mayor of Kingstown. Alt er godt!