Magasinet M!

Tendenser fra USA's største sexmesse: Realistisk sex og brætspil i soveværelset

Hvad hitter i soveværelset i år?

For nylig løb USAs største sexmesse, The ANME Show, af stablen i L.A., og ligesom der er tendenser inden for alt andet, så gør det samme sig gældende for sex. Og sexlegetøj. Så hvis du vil være med på moden i soveværelset, så er det disse tendenser, du skal kigge nærmere på i de kommende år.

Gør brætspil sexet 

Det lader til, at vi i fremtiden skal have brætspil med ind i soveværelset. Og selvom man sikkert også kan få noget frækt ud af Ludo, hvis man lige lader kreativiteten flyde, så er der nærmere tale om brætspil, der er skabt til formålet. 

“Parspil er så oppe tiden, at mange af de store, internationale producenter er begyndt at kigge i vores retning og lancere udgaver på lokale sprog”, fortæller Mathilde Mackowski, medstifter af Sinful.dk, og forklarer, at den generelle samfundsudvikling, hvor der er så meget fokus på karriere og higen efter det ‘perfekte’, får par til at søge det nære, rykke tættere sammen og prioritere kærlighed og intimitet højere end hidtil.

Især det erotiske brætspil Monogamy, som indeholder sjove, spændende og frække udfordringer, som giver par mulighed for at opdage helt nye sider af hinanden, har hittet de sidste par år - også i Norden. Og nu hvor spillet også findes på dansk, er der ingen undskyldninger for ikke at hive et brætspil med ind i soveværelset. 

Realistisk sex er in 

Sexlegetøj bliver nok sjældent betegnet som specielt realistisk. Slet ikke hvis vi snakker dildo. For det første er der størrelsen, som - let's face it - ofte er lidt til den gode side i forhold til gennemsnittet. Derudover er der farverne, vibrationen og rotationen.. alt i alt er det ikke ligefrem, fordi de virker så realistiske. 

Men det er åbenbart det virkelighedstro, der hitter inden for sexlegetøj til mænd.

“Kunderne efterspørger i stigende grad sexlegetøj, som er mere naturtro. De vil have bløde, detaljerede og fleksible produkter i høj kvalitet - og gerne med interaktive funktioner, der giver dem oplevelsen af nærhed og ‘rigtig’ sex”, forklarer Mathilde Mackowski.

En af de mest interessante og bemærkelsesværdige nyheder på sexmessen var derfor også legetøjet med det meget mundrette navn: Fuck Me Silly Dirty Tale Interaktiv Numse, som kort fortalt er en talende numse. Det vil altså sige, at Fuck Me Silly kvitterer med vibrationer, højlydte suk og en form for 'opmuntrende' ord, når du har sex med hende. Og jo hårdere, jo bedre - sådan lyder det i hvert fald på hende. 

Og som en lille bonus er numsen simpelthen designet i en størrelse, som gør den både nem at opbevare eller tage med på rejsen.

Måske du bare skal forberede dig på, at det kan blive lidt akavet gennem security.. 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt