Teslas nye Roadster er sindssyg
Den originale Tesla vender tilbage
Under presseafsløring i nat, løftede Tesla ikke blot sløret, for en ny elektrisk type lastbil, men også en genfortolkning af bilen, der startede hele eventyret for Elon Musk og co.; Tesla Roadster.
Den nye Roadster kommer til at have en rækkevidde på 1000 kilometer, ved hjælp af et 200 kWh batteri. "Det er nok til at køre fra LA til San Fransisco, og tilbage igen, uden at genoplade." lød det fra Elon.
Den nye vogn er vanvittig hurtig, og tager 0-100 km/t på 1.9 sekund! Hvis det holder stik, vil Tesla Roadster slå den nuværende verdensrekord med 0.3 sekund.
Det er en fire-sæders vogn, og den bliver lanceret i 2020. Den amerikanske pris lyder på 200.000 dollars, lige knap 1.3 millioner kroner.