Magasinet M!

Test: Nødder med smag

Peanuts er godt. Peanuts med smag er dobbelt så godt. Eller hvad? Vi har testet fem poser indbagte nødder, der smager af noget.

Test: Nødder med smag

Kims crunchy salsa peanuts
Pris: 22,95 kr. / Vægt: 150 g

Salsanødderne fra Kims har været på markedet længe, og det forstår man godt, for de smager glimrende, selvom vi savnede mere chili og en mere unik smag. "Det smager lidt, som om de bare har tømt hele krydderihylden ned i posen," lød det rammende fra art director-Lars om Kims solide, men måske lidt anonyme nødder, der dog fik ros for deres flotte udseende.
Fun fact: Kims blev etableret i 60'erne... af Odense Marcipanfabrik.

ANNONCE
Test: Nødder med smag

Hot'n'spicy peanuts
Pris: 9,18 kr. / Vægt: 150 g

Skallen på de nærmest selvlysende nødder fra Føtex er hård som sten, men når du først har knækket tænderne på dem, bliver du mødt af en umiskendelig smag af fedtstof og stærk chili, der bliver hængende i ganen i lang tid. "På den måde holder de jo, hvad de lover på posen," sagde journalist Christoffer om det billige og potentielt tandskadelige produkt, der scorede testens bundkarakter.
Fun fact: På posen kan du blandt andet læse, at Hot 'n' spicy peanuts indeholder - og hold nu fast - spor af nødder.

ANNONCE
Test: Nødder med smag

Nic Nacs cheese & onion
Pris: 14,75 kr. / Vægt: 110 g

De tisgule tyske nødder fik flere undrende blikke end rosende ord, da de blev præsenteret for panelet. Der var også delte meninger om smagen, der ifølge Lasse var for fed og ifølge Gürcan ikke var fed nok. "Hvor bliver ostesmagen af?," kom det fra digitalredaktøren. Der lød dog forsigtigt rosende ord fra redaktionens Nestor, Lars: "Er man til cheese and onion, er de ikke så tossede." Anbefalingen er hermed givet videre.
Fun fact: Lorenz, det tyske firma bag Nic Nacs, laver et hav af andre snacks, der hedder ting som Pommels, Knabberbande og Wilde Locken.

ANNONCE
Test: Nødder med smag

System frugt wasabipeanuts
Pris: 21 kr. / Vægt: 135 g

"De river i næsen. Det kan jeg godt lide," udbrød digitalredaktør Gürcan, og fik medhold af chefredaktør Lasse, der dog måtte konstatere, at den stærke smag kun varede i to sekunder. De spættede wasabi-nødder kunne godt ligne et muteret levn fra sidste påske, men inden i den grønne skal gemmer der sig den helt rigtige kombination af knas, nød og lussinger til dine bihuler. Røde øjne og tommelfingrene op herfra.
Fun fact: I Japan er der så stort run på wasabiplanten, at man er begyndt at sælge en blanding af peberrod, sennep og grøn frugtfarve som wasabi.

ANNONCE
Test: Nødder med smag

Duyvis Crac a nut sweet paprika
Pris: 23,95 kr. / Vægt: 175 g

Den ene halvdel af nødderne i posen var på størrelse med vindruer, mens den anden halvdel mest af alt lignede orange rosiner. Til gengæld fik de indbagte paprikanødder fra Duyvis ros for deres knasende konsistens, som dog ikke helt blev matchet af smagen. "De smager lige som salsa-nødderne, bare kedeligere," kom det fra Lars, der blev bakket op af Gürcan: "Det er ikke nogen, man spiser mange af."
Fun fact:
Duyvis er et gammelt hollandsk firma, der i 60'erne trådte ind på snackmarkedet. Indtil da havde Duyvis primært produceret kvægfoder

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE