Magasinet M!

The Enfield Poltergeist: Ny dokumentarserie dykker ned i en af de mest omfattende spøgelseshistorier nogensinde

Ægte eller ej - historien og de efterfølgende undersøgelser giver kuldegysninger!

Du har uden tvivl på et eller andet tidspunkt hørt om The Enfield Poltergeist - enten bevidst eller ubevidst, da den var omdrejningspunktet i den nyere, populære gyserfilm, The Conjuring 2.

Hele sagen drejer som en familie, der boede i Enfield, London i 1977 - en sag om en (formodet) poltergeist, der var ved at splitte familien ad.

Det var en sag, som for alvor ændrede folks syn på det overnaturlige - nu var spøgelser måske ikke bare noget, der gik på slotte og gamle bygninger, men kunne snige sig ind i det trygge hjem.

Sagen har efterfølgende, som nævnt, været inspirationskilde til The Conjuring 2 og også en række serier og teaterstykker. 

Nu vil en ny 4-delt dokumentarserie på Apple+ går til klingen på hele hændelsen og undersøgelserne efterfølgende. 

Politi, journalister og paranormale efterforskere såvel som naboer har alle ytret, at de har set børn svæve i luften, møbler bevæge sig af sig selv og ikke-menneskelige stemmer i huset - for at nævne nogle få eksempler.

Flere mente og mener, at det har var et fupnummer - men det er aldrig blevet hverken bevist eller afkræftet. 

Den nye serie vil kigge på hele hændelsen og vil bruge originale lydoptagelser fra hændelserne samt genskabe nogle af de øjeblikke, der er blevet beskrevet.

Du kan se den første trailer til serien herunder - The Enfield Poltergeist får premiere d. 27. oktober:

ANNONCE
Del

Seneste nyt