The Mandalorian sæson 4 har allerede fået grønt lys
Meget mere Grogu og Jin Djarin!
Vi fik tidligere på ugen bekræftet, at sæson 3 af Star Wars-serien The Mandalorian får streaming-premiere i starten af 2023.
Nu kan skaberen af serien Jon Favreau bekræfte, at de allerede er begyndt på arbejdet med sæson 4 inden premieren på sæson 3!
I et interview med CinemaBlend kunne Favreau løfte sløret for, at manuskriptet til sæson 4 allerede er i gang med at blive nedskrevet på papir.
Og han lægger ikke skjul på, at han elsker serieformatet og måden, han kan fortælle historier på:
"Vi får muligheden for at fortælle vores historier langsomt. Det bliver mere præcist og vi skal ikke pakke det hele ind i en 1-2 timers film."
Vi glæder os til at se næste kapitel og håber på mange sæsoner ude i fremtiden!
The Mandalorian sæson 3 forventes at få premiere omkring februar 2023.