'The Mummy' er tæt på at være god, men...

Originaltitel: The Mummy
Instruktør: Alex Kurtzman
Medvirkende: Tom Cruise, Jack Johnson, Sofia Boutella, Annabelle Wallis
Spilletid: 1 time 50 minutter
Premieredato: 8/6 2017

3/6

I forrige uge annoncerede Universal (endelig), at de var klar med lanceringen af den spritnye monsterfranchise Dark Universe. En annoncering, der landede i passende tid op til premieren på The Mummy - den første film i Dark Universe-serien. Og så er den jo naturligvis også et reboot af den originale The Mummy-film fra 1932 med det legendariske monsterfilms-ikon Boris Karloff (Frankenstein, The Black Cat) i hovedrollen som mumie.

Det er dog ikke første gang, man har forsøgt sig med et reboot af netop den film. For i 1999 udkom den første af i alt tre nye The Mummy-film. En film, som mange horror- og monsterfans har et noget nostalgisk forhold til. Og det med god grund. Brendan Fraser og Rachel Weisz leverede dengang en mumiefilm, der var både sjov, spændingsfyldt og en anelse uhyggelig. De to efterfølgere kan man sige mindre pæne ting om, men ikke desto mindre er The Mummy nu blevet genindspillet med gode gamle Tom Cruise i hovedrollen.

En mumie vækkes til live

Som udgangspunkt er det hele relativt genkendeligt. En gammel og mystisk ondskab vækkes til live og kommer tilbage for at destruere alt omkring sig - og det med et særligt godt øje til vores hovedperson. Vi får naturligvis det obligatoriske indblik i mumiens historie, som tager os med tilbage til det gamle Egypten. Herfra rykker vi lynhurtigt frem til nutiden, hvor vi møder Nick Morton (Tom Cruise), som er en amerikansk soldat med trang til eventyr. Med sig har han sin partner-in-crime, Chris Vail spillet af Jake Johnson (der går suverænt til spilde i en humoristisk rolle, der passer meget lidt ind i resten af filmen.).

Sammen er makkerparret taget til Mosul, Irak, hvor de helt officielt er på en anden mission. Men de har andre planer. De leder nemlig efter et ældgammelt område, der skulle bestå af værdifulde artefakter fra ældre tider. Og rigtig nok finder de (efter noget rod med ISIS) en gammel underjordisk gravplads, som den smukke arkæolog Jenny Halsey (Annabelle Wallis) også har været på jagt efter. Derfor dukker hun da også op kort tid efter, og sammen rejser de alle tilbage mod London med en sarkofag i bagagen. Ikke så overraskende er det lige netop denne sarkofag, der bærer på prinsesse Ahmanet (Sofia Boutella), og onde kræfter vækkes hurtigt til live, efter at graven er blevet forstyrret.

Flyet, der skal flyve dem tilbage til London, styrter ned (fordi sådan noget kan mumier sørge for), og således er mumien fri fra sarkofagen. Langsomt går den tidligere prinsesse i gang med at indsamle mere energi og liv, og det kan kun ske ved at suge livet ud af uskyldige ofre, hun møder på sin vej.

Glæd dig til mere Russell Crowe

Men hvad skal man gøre, når man ved et uheld har vækket en mumie til live? Ja, man må jo opsøge nogle eksperter, og det gør vores helte da også. Eksperten er spillet af ingen ringere end Russell Crowe, som er noget af det bedste The Mummy har at byde på. Crowes karakter er mystisk, underholdende og nærmest uhyggelig, og det hele bliver ikke mindre dårligt af, at man har gjort sig særdeles umage med at efterlade små spor, der for den vågne seer kan afsløre, hvem Crowes karakter egentlig er. Hvis du har interesse i Dark Universe-serien, så har du måske allerede fundet ud af det på egen hånd, men jeg vil undlade at afsløre mere her. Det eneste, der kan siges uden at afsløre for meget, er, at du godt kan begynde at glæde dig til at se Russell Crowe dukke op i det nye monsterunivers senere hen.

Filmen er i sin helhed ganske tæt på at være god, men Alex Kurtzman, der har skrevet filmens manuskript i samarbejde med Christopher McQuarrie og Dylan Kussman, har vist mest af alt sovet i timen, da der blev undervist i, hvad man ikke skal gøre, når man skriver dialog. Resultatet er nemlig ping-pong, der næsten får en til at krumme tæer. Hvis Universal skal gøre sig nogle forhåbninger om at skrue en franchise sammen, der når op på nye højder i forhold til Marvel og DC, så skal de først og fremmet stoppe med at lade sig inspirere af den indholds- og meningsløse fremgang, der er i det filmatiserede tegneserieunivers.

Tom Cruise svigter aldrig

I The Mummy lugter det hele langt væk af en ambition om at tjene et par ekstra skillinger og give Dark Universe-franchisen det første spark i røven. Der er utvivlsomt lagt mange millioner dollars i at få filmen til at underholde ved at se skarp ud. For det gør den. Og Tom Cruise svigter da heller aldrig, når det kommer til gode stunts, men nogen stor skuespiller har han aldrig været. Ikke desto mindre gør han, hvad han bliver betalt for, og selvom kemien mellem Cruise og Wallis er så godt som ikke-eksisterende, så er det ikke noget, der fylder for meget til, at man lader sig irritere af det. Det, man til gengæld bliver frustreret over, er, at den stakkels Sofia Boutella, der oprindeligt er en meget talentfuld danser, i virkeligheden burde have fået lov til at lave meget mere, end hun faktisk gør. Man sidder nemlig tilbage med en fornemmelse af, at der her er tale om en ret så virtuosskuespiller, hvis talent forsvinder fuldstændigt i hurlumhej, vind, støv og store eksplosioner.

The Mummy vil gerne imponere og hive tæppet væk under fødderne på sit publikum, men forsøget bliver en anelse for påtaget og en anelse for ihærdigt, og resultatet er derfor fladt. Ultimativt udløser den ikke andet end et træk på skulderen og et "Meh.." til sidemakkeren.

Leveret af KULTBOX.dk.