Magasinet M!

The Rock på vej med adrenalinpumpende julefilm

Ny juleklassiker i støbeskeen?

Der er altid et par julefilm, man skal se hvert eneste år - vi snakker blandt andet Alene Hjemme og Die Hard.

Og hvis man er fan af sidstnævnte, så virker det til, at den næste store action-prægede julefilm er på vej.

Den nye film kommer til at hedde Red One og er netop blevet købt af Amazon. Den skal produceres og spilles af Dwayne "The Rock" Johnson og producer Hiram Garcia, som har haft en finger i spillet på både Jumanji-filmene og Fast & Furious-spinoff. 

I et interview har Garcia løftet sløret for, hvad vi kan glæde os til:

"Vi har længe ledt efter noget, der passer til The Rocks DNA. Den skal have lidt bid. Og nu fik vi pitchet den rigtige idé - lad os lave 'Hobbs and Shaw' møder Miraklet på Manhattan."

Det lyder tilpas smadret til, at man kan glæde sig til en blockbuster i juleferien!

Filmen begynder optagelserne i løbet af 2022 og bliver forhåbentlig klar til julen næste år.

Stay tuned!

ANNONCE
Del

Seneste nyt