Magasinet M!

The Simpsons fjerner Michael Jackson-episode for altid efter Neverland-dokumentar

Farvel til Stark Raving Dad.

Selvom man aldrig fik bekræftet, at Michael Jackson rent faktisk medvirkede i The Simpsons, så vidste vi det alle sammen.

I afsnittet Stark Raving Dad, det første afsnit i sæson 3, ser vi Homer blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor han bliver venner med en person, som hævder at være Michael Jackson. 

Personen var tydeligvis ikke Michael Jackson i selve serien, da han viser sig at være en 'stor, overvægtig hvid mand' - men i virkeligheden lagde MJ uden tvivl stemme til karakteren.

Et ret rørende afsnit med mange gyldne øjeblikke - og nu forsvinder det for altid.

Simpsons-skaberne har set HBOs nye dokumentar, Leaving Neverland, og det har overbevist dem om at fjerne afsnittet fra cirkulationen.

Medskaber James L.  Brooks fortæller:

"Det er tydeligt, at det er det eneste valg. Det er et betydningsfuldt afsnit for os. Der er mange gode øjeblikke, men det er ikke nok til at lade det blive i cirkulation."

Det betyder, at fremtidige re-runs, nye bokse og lignende kommer til at mangle dette afsnit - så hvis du skal se det fremover, så må du hive de gamle DVD'er frem fra loftet!

ANNONCE
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

Redaktør med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt