Hvis der er noget, The Simpsons efterhånden er blevet kendt for, ud over at holde kæden kørende i over 800 afsnit, så er det deres vilde evne til at spå fremtiden. Trump som præsident? Tjek. Lady Gaga i luften til Super Bowl? Tjek. Og nu hvor vi skriver 2026, begynder nogle af deres mere sci-fi-agtige indslag at føles… mindre langt ude.
AI overtager jobbet – Mr. Burns-style
I afsnittet ‘Them, Robot’ (sæson 23), beslutter Mr. Burns sig for at skifte hele sin arbejdsstyrke ud med robotter. Og selvom det i 2012 virkede lidt fjollet, så er det i dag tættere på virkeligheden end nogensinde. AI i arbejdsmarkedet er ikke længere en dystopisk fremtidsvision, men noget vi allerede ser ske i det små.
Robot-OL i Kina og AI-assistenter på kontoret er allerede en realitet. Er vi på vej mod et fuldt robotstyret Springfield? Det kan man godt fristes til at tro.
Læs også:
Rumturisme for de velhavende
2025 blev året, hvor Katy Perry tog en tur med Blue Origin, og Jeff Bezos drømmer højt om at lave hotel ud af rumstationen. Tilfældigt? Ikke ifølge The Simpsons.
Allerede i 1994 fløj Homer til rummet i afsnittet ‘Deep Space Homer’ – en genial satire på PR-stunts og offentlighedens faldende interesse for NASA. I dag er vi et skridt tættere på, at det bliver virkelighed for de ultrarige. Spørgsmålet er bare: Hvornår får vi andre lov?
Er der nogen derude?
Alien-spotting har været oppe at vende i 2025, men uden det helt store gennembrud. The Simpsons tog dog fat i emnet i ‘The Springfield Files’ (sæson 8), hvor Homer og en UFO-entusiast jagter et mystisk væsen i skoven.
Ser man på, hvor meget der bliver talt om uidentificerede objekter og hemmelige Pentagon-rapporter, så virker den gamle historie pludselig ikke så langt ude. Måske er vi bare et viralt TikTok-klip fra sandheden.
Digital afhængighed og META-visioner
I flere fremtidsafsnit har serien vist unge mennesker plugget ind i digitale verdener, med AI-assisteret sundhedspleje og smarte hjem som standard. META-headsets og smart appliances? Jep, vi er der næsten allerede.
Verdenskrig nr. 3…?
Den mest mørke “forudsigelse” er nok WW3. I en 1987-kortfilm panikker Homer og trækker familien ned i en hjemmelavet bunker. I et andet afsnit fra fremtiden siger Lisa’s britiske forlovede koldt og roligt, at “vi reddede jeres bagdel i WW3”, hvortil Moe svarer: “Det er sandt.”
Det var måske bare et joke, men med den geopolitiske virkelighed, vi lever i, kribler det alligevel lidt i nakkehårene.
The Simpsons har altid været overdrevet, men det er også det, der gør det så uhyggeligt, når de rammer plet. For hvor meget er egentlig tilfældigt, og hvor meget afspejler bare den verden, vi allerede lever i?
Læs også: