Magasinet M!

The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april

Game of Thrones er tilbage, mens drengene i Pied Piper endnu engang gør Silicon Valley usikker. Her er fem film og serier du skal streame på de danske streamingsites i april.

The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april
Outlander - sæson 2

Genre: Sci-fi/drama
Premiere: 10. april
Hvor:
 Viaplay
Med: Tobias Menzies, Caitriona Balfe, Sam Heughan med flere

Om: Det er allerede blevet kaldt det nye Game of Thrones af nogen. Og det er ikke helt uden grund. Egentlig har historien ikke så meget med Game of Thrones at gøre. Outlander er mere en romantisk serie, som handler om sygeplejersken Claire Randall, der pludselig havner i en ukendt, mystisk verden 200 år tilbage i tiden - i år 1743 - hvor både drager og andre kreaturer huserer.

Her tvinges hun til at gifte sig med en skotsk kriger, som hun pludselig bliver forelsket i. Hendes hjerte er splittet mellem to mænd i to forskellige liv. Lyder det kedeligt? Måske, men ikke desto mindre har den britisk-amerikanske serie fået virkelig gode anmeldelser - lige som Game of Thrones.

Den egentlig sammenligning skal dog nok findes i, at serien er bygget på en række møgpopulære bøger skrevet af forfatterinden, Diana Gabaldon. Hele 25 millioner kopier af bogserien, der indtil videre består af syv bøger, er blevet langet over disken i alverdens bogbutikker. Nu kan du så følge sæson 2 på Viaplay dagen efter, afsnittene har haft premiere i USA.

ANNONCE
The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april
The Ranch - sæson 1

Genre: Komedie
Premiere: 10. april
Hvor:
 Netflix
Med: Ashton Kutcher, Walter Grant III, Sam Elliott med flere

Om: Ashton Kutcher er tilbage efter sit - ifølge os - mislykkede indhop i Two and a Half Men efter Charlie Sheen. Her spiller han en fyr ved navn Colt, der efter et mislykket forsøg som professionel amerikansk football-spiller vender hjem til sin families ranch i Colorado. Og det bliver lidt af en omvæltning for Colt, der ikke har set sin far og bror i 15 år.

Vi ved ikke helt, hvad vi skal forvente af The Ranch, men serien er produceret af Don Reo - manden bag netop Two and a Half Men - så den skal helt sikkert have en chance. Måske at The Ranch bliver lykkens gang for Ashton Kutcher?

ANNONCE
The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april
X-Men: Days of Future Past

Genre: Superhelte
Premiere: 22. april
Hvor:
 Viaplay
Med: Patrick Stewart, Ian McKellen, Hugh Jackman med flere

Om: Så skal der varmes op til den kommende X-Men-film, Apocalypse, der får dansk biograf-premiere d. 19. maj. Days of Future Past var den klart bedste i X-Men-serien, og hvis du ikke allerede har set den, har du nu chancen, når den rammer Viaplay d. 22. april. Heri bliver Wolverine sendt tilbage i tiden i et desperat forsøg på at ændre historien og forhindre Jordens undergang. Det er guf for alle superhelte-fans.

ANNONCE
The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april
Game of Thrones - sæson 6

Genre: Fantasy
Premiere: 25. april
Hvor:
 HBO Nordic
Med: Emilia Clarke, Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau med flere

Om: Ingen nærmere introduktion behøves her. Verdens mest populære serie er tilbage. Og at dømme ud fra den seneste trailer bliver det den mest blodige til dato. Det helt store spørgsmål i sæson 6 er: Er Jon Snow virkelig død? Fans er i hvert fald blevet holdt hen i spænding siden den dramatiske sæsonafslutning i sæson 5, og selv pressen får ikke lov til at se starten på sæsonen, før den har premiere d. 25. april.

Den nye sæson er desuden den første, der ikke følger George R.R. Martins bøger. Om det så er godt eller skidt, må vi lige vente nogle uger endnu på at få besvaret.

ANNONCE
The winter is coming (back): 5 film og serier du ikke må misse i april
Silicon Valley - sæson 3

Genre: Komedie
Premiere: 25. april
Hvor:
 HBO Nordic
Med: Thomas Middleditch, T.J. Miller, Josh Brener med flere

Om: Nørderne fra Silicon Valley er tilbage, og det er nok den komedieserie, vi her på redaktionen ser mest frem til i år. Siden Silicon Valley så dagens lys i 2014, har drengenes firma Pied Piper været igennem mange op- og nedture. I slutningen af sæson 2 oplevede Richard sit største karrieremæssige lavpunkt, da bestyrelsen fjernede ham fra direktørposten i sin egen virksomhed - dels på grund af at Ravig havde held med at tiltuske sig størstedelen af stemmerne. I sæson 3 kæmper Richard så for at vinde sin position tilbage i Pied Piper. Men det bliver slet ikke nemt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE