Viralt
TikTok-trend sender folk direkte på toilettet: Stop med at opbevare dine avocadoer sådan her
Vi kender det alle sammen: Du køber en bakke avocadoer, og de skifter fra “stenhårde” til “rådne” på cirka fem sekunder. Derfor er et nyt lifehack gået viralt, som lover ugers holdbarhed. Men eksperterne råber nu vagt i gevær – tricket kan nemlig gøre dig seriøst syg.
TikTok flyder over med geniale genveje til hverdagen, og det nyeste hit lyder simpelt.
Smid dine avocadoer i en beholder med vand og sæt dem på køl.
Det skulle angiveligt stoppe modningsprocessen og holde dem friske i ugevis. Men selvom det teknisk set virker, så er prisen for høj.
En l*rtesituation (bogstaveligt talt)
Eksperter fra Pink Storage Cardiff advarer nu om, at det våde miljø er det perfekte diskotek for klamme bakterier.
Vi taler om seriøse spillere som listeria og salmonella.
Når du lægger frugten i vand, skaber du en bakteriebombe, der kan resultere i alt fra voldsomme muskelkramper til en omgang diarré, der vil få dig til at fortryde hver eneste bid af din avocado-mad.
Bakterier, der ikke lader sig stoppe
Du tænker måske:
“Jeg vasker den bare, inden jeg skærer i den”. Men glem det. Ernæringsekspert Toby King slår fast, at især listeria er en snu satan.
“Nogle tror, man bare kan desinficere skallen, men listeria trænger direkte igennem overfladen og ind i selve kødet. Så uanset hvor meget du skrubber, sidder bakterierne indeni og venter på dig,” lyder den kontante melding.
Gør det på den gamle måde
Selvom avocadoer er dyre, og det er irriterende at smide mad ud, så er en madforgiftning markant dyrere for både humøret og helbredet.
Eksperternes råd er klart.
Drop vandbadet. Hvis du vil have dem til at holde, så køb dem umodne og smid dem først i køleskabet, når de er lige ved at være der – men hold dem tørre!
Læs også: