Magasinet M!

Tinder forårsager stigning i kønssygdomme

Ny undersøgelse forbinder dating-apps med uheldige lægestatistikker.



Tinder forårsager stigning i kønssygdomme

Er du også hyppig bruger af den velkendte swipe-til-højre-hvis-du-vil-bolle-app Tinder?

Så har vi nok en lidt træls statistik til dig.

Ifølge den britiske avis Daily Mail er dating-apps såsom Grindr og Tinder ikke bare en nem og velfungerende måde at møde nye mennesker på – det er også en uheldig gateway til et forhøjet antal kønssygdomme i omløb.

Sådan ser statistikken i hvert fald ud i den amerikanske stat Rhode Island, som ifølge lægeksperter ikke blot kan defineres som en isoleret undersøgelse, da tallene følger den generelle ’trend’ rundt i verden.

ANNONCE

Undersøgelsen blev foretaget af The Rhode Island Department of Health, og de har offentliggjort følgende tal:

Fra 2013 til 2014:

- Antallet af syfilis-tilfælde er steget med 79 procent.
- Antallet af gonorré-tilfælde er steget med 30 procent.
- Antallet af HIV-ramte er steget med 33 procent.

Disse heftige procentstigninger forbindes med den kulturelle mentalitet om højrisiko-udskejelser og manglende omtanke. Sociale medier og dating-apps har gjort det uhyre nemmere at opnå tilfældig sex og one-night-stands, og ifølge eksperter hænger dette tæt sammen med den uheldige udvikling i kønssygdommene. 

ANNONCE

Sundhedseksperter og læger arbejder for tiden på at få skaberne af de diverse dating-apps til at indføre en reminder om sikker sex i håb om, at det kan skubbe procenterne ned igen.

Er det virkelig de sociale medier og apps, som har skylden? Det er jo stadigvæk folks eget valg om at kaste sig ud i en seksuel odysse uden regnfrakke eller knaldperler? 

ANNONCE
Tinder forårsager stigning i kønssygdomme
Del

Seneste nyt

Annonce