Magasinet M!

Tinder lancerer Blind Dating-funktion

Tinder tilbyder nu alternativ til det visuelle førstehåndsindtryk

For en app der har formet vores opfattelse af moderne dating så meget som den har, er Tinder en stor spiller. Tinder kommer med sine fordele og ulemper, og app'ens primære matchfunktion må siges at være hængt op på førstehåndsindtrykket. 

I et sats på at ramme endnu flere brugere i målgruppen Gen Z (De 18-24-årige) går platformen nu i en helt anden retning, med en ny blind date-funktion. 

"Vi har alle sammen set den forventning og spænding, der er ved at gå på en blind date, måske igennem vores yndlingsfilm eller TV-karakterer. Vi ønskede at genskabe denne oplevelse for nutidens generation med Blind Date-funktionen", siger Kyle Miller, VP i produktinnovation hos Tinder i en pressemeddelese.

Han fortsætter: "Der er noget helt særligt ved at lade samtalen introducere vores personlighed, inden man allerede har dannet en masse forudantagelser baseret på billeder. Den nye Blind Date-oplevelse er med til at skabe forbindelser på en overraskende sjov og drillende måde, hvilket jo er helt nyt for Tinder".

I en undersøgelse som Tinder har fået foretaget af Opinium blandt 7.000 EU-borgere i aldersrammen for Generation Z, viser det sig at 40% af målgruppen er interesserede i at gå på en blind date, men ikke ved hvordan man sætter en op. 

Den nye Blind Date-funktion rulles ud for danske Tinder-brugere fra 24. februar 2022. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt