Magasinet M!

Tjek skufferne derhjemme - disse gamle Nokia-telefoner kan være mange penge værd

De såkaldte 'dumb-phones' vinder mere og mere frem på det danske marked.

Selvom den seneste nye Iphone lige er kommet på gaden, er der flere og flere danskere der foretrækker gamle telefoner, som man nok ville kunne kalde ’retro’ den dag i dag.

Nye tal fra Nordens største genbrugsplatform, Tradera, viser, at salget af såkaldte "dumb phones" er steget med 33% i 2024 i forhold til året før.

Samtidig er gennemsnitsprisen for disse telefoner steget med 20%.

"Vi ser lige nu en tendens, hvor det er populært at handle genbrugt og vælge analoge værktøjer som engangskameraer og ældre klaptelefoner. Det virker som en reaktion på det stigende tidsforbrug foran digitale skærme, og jeg tror, at denne trend kun vil vokse," udtaler Jennifer Geertsen Bro, der er commercial manager hos Tradera, ifølge Nyheder24

Populære mobiltelefoner blandt danskerne

De mest efterspurgte telefoner på Tradera lige nu er telefoner som Nokia N92, Ericsson R310S og Nokia 8800 Guld. Og selvom man skulle tro, at telefonerne kunne fås billigt, kan de faktisk være mange penge værd. For nylig blev en Nokia N92 solgt for over 6.700 kroner.

"Prisen afhænger selvfølgelig af telefonens tilstand og om alt tilbehør er intakt. Det kan derfor være en god idé at kigge i gemmerne derhjemme – din gamle mobil kan være mere værd, end du tror," siger Jennifer Geertsen Bro.

Gennemsnitlige salgspriser:

  • Nokia 8800: 660 - 1.320 DKK, med Sirocco Edition til omkring 1.650 DKK
  • Ericsson R310S (Hajfinnen): 462 - 660 DKK
  • Nokia Flip 7200: 462 - 594 DKK
  • Nokia 8110 (Matrix-telefonen): 396 - 528 DKK
  • Ericsson T28: 330 - 462 DKK
  • Nokia 3210: 330 - 396 DKK
  • Nokia 3310: Omkring 330 DKK

Dyreste solgte klaptelefoner på Tradera 2023-2024:

  • Nokia N92: 6.732 DKK
  • Ericsson R310S: 3.986 DKK
  • Nokia 8800 Guld: 2.079 DKK
  • Motorola RAZR V3: 2.046 DKK
  • Retro Nokia N90: 1.881 DKK
  • Nokia 8110 (Chiquita Bananen): 1.865 DKK
  • Nokia 3250: 1.848 DKK
  • Nokia 8800 - Sirocco Edition: 1.782 DKK
  • Nokia N90: 1.716 DKK
  • Nokia Communicator 9000: 1.538 DKK
ANNONCE
Del

Seneste nyt