Magasinet M!

To boksekampe du bør være opmærksom på

"Du er en gammel mand og ikke den kæmper, du plejede at være. Du er ikke hurtig nok, dit forsvar er svagt, og din udholdenhed utilstrækkelig"

Trænger vi ikke snart til noget ordentligt boksning? Ikke sådan noget medieopkørt skidt som Mayweather vs McGregor. Men en rigtig boksekamp med TO rigtige boksere? Sådan har vi det i hvert fald. 

Well, det er på vej - bare rolig. 

I World Boxing Super Series, har vi to fine kampe på vej til danske kanaler. Der er syv boksere tilbage i turneringen, med præmiepenge for 300 millioner kroner. 

Den hypede Pay-per-view kamp:

Den første kamp er det britiske showdown mellem George "Saint" Groves og Chris Eubank Jr, der løber af stablen den 17. februar i Manchester Arena.

Interessen har været enorm i England, og 17.000 billetter blev solgt på syv (!) minutter. Eubank Jr, søn af den tidligere dobbelte verdensmester, som han deler navn med, forventes at følge i sin fars fodspor og blive den næste engelske boksestjerne. Men før en eventuel finale, skal Eubank slå Groves, som ved pressekonferencen lovede at slå Eubanks i gulvet.

"Junior er ikke god nok og vil ikke opleve den tolvte runde."

Eubank Jr var ikke bange for at svare igen på Groves' fornærmelser:

"Du er en gammel mand og ikke den kæmper, du plejede at være. Du er ikke hurtig nok, dit forsvar er svagt, og din udholdenhed utilstrækkelig. Du kan ikke måle dig selv med mig, jeg er for ung, kraftfuld, hurtig og alt for god."

Kampen mellem Groves og Eubank Jr. vil være tilgængelig som pay-per-view. Prisen er 499 kroner, og adgang kan købes på Viaplay..

"Vi er nået til semifinalerne, og konkurrencen skærper til. Det er nu kun de bedste af de bedste, der er tilbage i turneringen. Semifinalen mellem rivalerne George Groves og Chris Eubank Jr. har potentialet til at blive en af årets største bokseoplevelser," udtaler sportschef på TV 3 Sport, Kim Mikkelsen.

 

Den gratis.

Den 24. februar bliver semifinalen mellem Callum Smith (UK) og Jürgen Brähmer (DE) vist på TV3+ og Viaplay. 

I denne kamp har vi også lidt brok: Callum Smith er pissed, over at Jürgen Brähmer får lov til at bokse kampen på hjemmebane i Tyskland, og henviser blandt andet til FA Cup, hvor ingen af holdene får lov til at have hjemmebanefordel i semifinalen. Han mener at en turnering om Muhammad Ali-trofæet bør handle mere om retfærdighed og ligeværd. Hvordan det ender, bliver spændende at se. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt