Magasinet M!

Tom Hardy arbejder allerede på Venom 3

Hardy har store planer.

Mens vi endnu venter på Venom 2 rammer biograferne, så er Tom Hardy foran os allesammen - han kigger allerede ud i horisonten efter en potentiel Venom 3.

I et interview forklarede han, at han allerede arbejde på treeren og han vil rigtig gerne have, at Spider-Man og Venom mødes ude i fremtiden.

"Jeg tænker på den tredje film. Jeg føler, at man er nødt til at skrive den samtidig med toeren. En treer får ikke grønt lys, før en toer er succesfuld - men selskabet var meget, meget glad for Venom 2."

Og hvis denne glæde spreder sig til publikum, så virker Venom 3 heller ikke så urealistisk. 

Hardy indikerer i sit interview, at han forsøger at styre Venom-franchisen i samme retning, som en potentiel MCU-crossover og drømmer om, at de to ærkerivaler kan mødes:

"Selvfølgelig er det et kæmpe spring - og selvfølgelig er jeg åben for idéen. Det er en helt anden arena, men hvis begge sider er klar, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle blive aktuelt."

Vi krydser fingre!

Venom 2 lander i biffen d. 21. oktober.

ANNONCE
Del

Seneste nyt