Magasinet M!

Tom Holland smadrede sin computer, da han fik rollen som Spider-Man

Rendyrket glæde.

I et nyt interview har Tom Holland løftet sløret for, hvordan han fik den famøse rolle som Marvels nye Spider-Man - og det er der nogle ret sjove anekdoter omkring.

Da han snakkede med Variety fortalte han, at han havde forventet, at han ikke fik rollen, da han ikke hørte noget fra filmens producere.

"Audition-perioden var forfærdelig og varede i 7 måneder - jeg var nok på seks auditions, og ingen fortalte mig noget. Vi var mig og seks andre unge, som skulle øve scenerne med Robert Downey Jr, som var vanvittigt."

Hvortil han fortsætter:

"En af scenerne improviserede Downey Jr. og vi gik løs på hinanden med replikkerne - og nu vil jeg ikke lyde som en idiot, men jeg ringede til min mor efterfølgende og sagde, at jeg troede, at rollen var i hus."

Selvtilliden faldt dog lidt efterfølgende, da Marvel havde postet et billede af tegneserie-Spider-Man på deres Instagram - men han havde ikke hørt noget.

Han var ude og spille golf med sin far for at få tankerne andre steder hen - men så tog han hjem, gik op på værelset med hunden og åbnede sin computer.

"Jeg tastede 'Marvel' ind og så pludselig teksten i en artikel, som jeg i øvrigt stadigvæk har gemt på min computer: 'Vi vil gerne introducere vores nye Spider-Man, Tom Holland."

Og så hoppede han af glæde op i luften:

"Jeg smadrede min computer, fordi jeg kom til at flippe den op i luften. Den faldt af sengen, hunden gik amok og jeg løb bare nedenunder til min familie og råbte, 'Jeg fik rollen, jeg fik rollen!'

Stærkt. 

Og et godt valg fra Marvels side!

ANNONCE
Del

Seneste nyt