Træning
Træningsprogram: Løb dig til en megalækker krop
Træt af alle timerne i træningscentret? Vi viser vi dig, hvordan du på kun tre dage om ugen kan løbe dig til en tonet og markeret krop, som pigerne vil elske
Det er februar, og uret tikker mod de måneder, hvor vi igen skal vise os i badeshorts og imponere pigerne på stranden. Men man kan godt blive lidt træt af alle de timer i træningscentret og trænge til at lufte ørerne lidt.
I samarbejde med ASICS giver vi dig derfor her det ultimative træningsprogram, hvis du vil tone din krop ved at løbe en tur i stedet – bare TRE dage om ugen! Det kan man nemlig sagtens. Det vigtigste er bare at træne rigtigt. Se for eksempel hvor stor forskel, der er på maratonløbere og sprintere, når det gælder muskler.
Det smarte ved at løbe i parker og på gader og stræder er jo også, at man kan løbe efter de damer, man godt kunne tænke sig at komme i kontakt med, ik’? Så sørg for at have noget lækkert tøj på. Tjek for eksempel ASICS’ cool, nye kollektion fuseX ud, der både byder på superlækkert løbetøj og de fedeste løbesko.
MANDAG
Løb en tur på en tre kvarters tid – det længste sammenhængende løb, du skal løbe den uge. Bevæg dine ben i et let til moderat tempo og tag et par bakker på turen. Denne type løb vil give dig let tonede benmuskler, men vigtigst af alt, så styrker det dit kardiovaskulære system (altså det, der pumper ilt rundt i din krop), som du virkelig skal bruge til de andre dage, hvor du skal tone dine muskler på et maksimalt niveau.
ONSDAG
Vælg et virkelig bakket område i en park eller en skov. Gør dig klar til at løbe intenst i tyve minutters tid først i hurtigt tempo men med lange, grundige skridt op ad skråninger – og ned igen (eller på de flade områder) med almindelige skridt i normalt tempo. Forlæng løbetiden til 30 minutter, når du føler dig klar til det. Dette træningsløb toner både dine ben, lår og mave.
ASICS fuzeX, 1.100 kr. Løbeskoen, der henvender sig til dig, den unge løber, og som har den alsidighed og det design, som din generation af løbere kræver. En ny feature i fuzeX-skoene er fx den superlette mellemsål, fuzeGEL, der absorberer stød ved landing og giver et ekstra godt afsæt.
FREDAG
Så er det blevet tid til intervaltræning. Skift mellem at supersprinte afsted i ca. et halvt minut og gå i ca. halvandet i en session på 20 minutters tid. Interval-sprint tvinger dine øvre og nedre muskelgrupper til at trække sig hurtigt og hårdt sammen, og det toner din krop virkelig effektivt. Husk, at spænde dine mavemuskler, når du sprinter. Det er en effektiv core-øvelse, og så får du fantastisk lækre abs.
…OG SÅ LIGE ÉN TIL!
Hver anden uge kan du skifte dit interval-sprint ud med bakke-sprint. Løb så hurtigt du kan op ad en bakke og gå langsomt ned af den igen. Efter to opvarmningsbakker løber du 8-10 ture op af bakken så hurtigt som du overhovedet kan. Se, dét giver muskler over hele kroppen. Løb gerne en fjerde tur, hvor du bare træner kondi og tager det lidt lunte-roligt. Men husk nu, du helst ikke skal løbe mere end højst fire gange om ugen, for så har dine muskler ikke nok tid til at regenerere – og så bliver du ikke så flot tonet, som du kæmper for at blive.
God træningslyst!