Magasinet M!

Træd klampen i bund

Driver - San Francisco har netop ramt butikkerne. Læs vores dom over spillet lige her:

Ubisoft - Træd klampen i bund Ubisoft

Kør-kør-kør...

I 1998 så verden det første spil i'Driver'-serien udkomme til den første Playstation. Spillet var med dets action, rasende tempo og varierede missioner et kæmpe hit, der efterfølgende fulgtes op af yderligere 6 spil delt ud på samtlige konsoller, PC, Mac, PSP og Nintendo DS. Det nyeste spil i serien er Driver - San Francisco; og det er mildest talt rigtig, rigtig fedt.

 

Din ærkefjende Charles Jericho er løs. Du skal, som undercover politibetjent John Tanner, bruge dine fænomenale køreevner til at fange ham. Jagten tager dig rundt omkring i en meget realistisk og detaljeret San Francisco og igennem en masse varierende missioner, som ikke er set bedre siden 'Grand Theft Auto' seriens seneste hit 'GTA IV'.

 

ANNONCE
ubisoft - Træd klampen i bund ubisoft

Grafikken står knivskarpt i 'Driver: San Francisco'.

Under Jerichos flugt kommer Tanner dog til skade i et frontalt sammenstød med en lastbil, der efterlader ham i koma. Her slutter spillet dog heldigvis ikke. Jagten fortsætter inde i Tanners hovede. Dette åbner op for en helt ny verden af muligheder, som før var begrænset af spillets realistiske stil. Tanner har i sin komatilstand nemlig muligheden for at transportere sin bevidsthed over i andre bilisters kroppe. Når du f.eks. under en biljagt fanges i en blindgyde, transporterer du dig bare over i en bil på den anden side og jagten kan fortsætte. Med spillets 100+ biler af alverdens forskellige modeller, sørger det for en meget hektisk, udfordrende og underholdende køretur som hele tiden vil holde dig på kanten af din sofa med fråde om munden.

 

Ud over singleplayer-delen, kan du også vælge at spille mod en ven i splitscreen eller mod 7 andre køreglade gamere over nettet. Traditionel ræs, politiflugt, fang tyven og mange andre muligheder sikrer en utrolig sjov og stærkt vanedannende oplevelse.

 

Plus: Over 100 forskellige biler at køre i. Et kæmpe åbent landskab at udforske. Udfordrende, varierende og spændende missioner.

 

Minus: Fodgængere kan ikke køres ned, hvilket fjerner en følelse af realisme i spillet.

 

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

 

 

Platform: PS3, XBox360, Wii, PC og Mac

 

Lyder det lige som et spil for dig, kan du deltage i konkurrencen om at vinde 1 af de i alt 5 spil, vi udlodder lige her:

ANNONCE
Del

Seneste nyt