Magasinet M!

Kvinde blev afvist i træningscentret: Havde for store bryster

Ydmyget og slukøret måtte en kvinde forlade sit lokale træningscenter med den besked, at hun ikke mere kunne træne i sit lokale fitnesscenter. Medarbejderne mente nemlig, at hendes store bryster var upassende.

Facebook - Kvinde blev afvist i træningscentret: Havde for store bryster Facebook

"Du kan ikke træne her mere. Dit outfit er upassende". Sådan skulle medarbejderne i træningscentrer Movati Athletic Club i Orleans, Ontario, USA, angiveligt havde sagt til Jenna Vecchio, da hun forleden som altid var nede at træne. Hun havde en lille tanktop på.

Den episode fik Jenna Vecchio til tasterne på sin Facebook-konto, hvor hun skriver, at hun følte sig ydmyget, og at det var størrelsen på hendes bryster, der gjorde udfaldet, skriver avisen The Mirror.

"En supervisor fortalte mig, at min tanktop var upassende og stødende for både medarbejdere og de andre medlemmer af træningscentret. At de hos Movati har en dress code om, at man kun må bære passende og beskedent træningstøj.

Jeg vil starte med at sige, at min tanktop ikke var meget anderledes end mange af de andre kvinders - bortset fra at min bryststørrelse er meget stor sammenlignet med min statur. Jeg spurgte alle kvinder i centret, om det stødte dem, hvortil de svarede nej. Der blev det for mig klart, at de eneste, det stødte, var de to kvindelige supervisorer, der var på arbejde den dag.

Jeg pointerede over for dem, at min trøje ikke var meget anderledes end de andre kvinders. De informerede mig om, at det var lige meget, og at på grund af størrelsen på mine bryster kunne jeg ikke have en tanktop på.

Jeg følte mig ydmyget og diskrimineret. Det var unfair at sige, at jeg ikke kunne have tanktop på, når alle de andre kvinder kunne. Betyder forskellige figurer forskellige regler? Jeg ønsker at få det her ud i offentligheden. Hvis jeg ikke må have en tanktop på i fitnesscentret på grund af størrelsen på mine bryster, så burde det også være forbudt for alle andre kvinder - uanset deres bryststørrelser. Det her er dress code-diskrimination. Forskellige figurer betyder ikke forskellige regler," skriver Vecchio på sin Facebook-profil.

ANNONCE

Herefter skriver Jenna Vecchio, at supervisorerne fortalte, at det var et privat center, og at de kunne lave deres egne regler.

Områdeleder for Movati Athletic Group hævder i en udtalelse, at hans center dagligt stræber efter at skabe en atmosfære, hvor alle deres medlemmer "føler sig velkomne, tilpasse og sunde", og understreger, at det er vigtigt at udvise respekt over for de andre i centret, og at beskedent tøj er en del af det.

Han forklarer også, at det ikke var medarbejdernes intention at gøre Vecchio pinligt berørt, men at nogle af centrets medlemmer havde klaget over måden, hun var klædt på; "at det gjorde dem utilpasse".

Centret er nu i gang med at undersøge sagen til bunds.

ANNONCE
Facebook - Kvinde blev afvist i træningscentret: Havde for store bryster Facebook
Del

Seneste nyt

Annonce