Magasinet M!

Tryllekunstner afslører hemmeligheden bag sine tricks

Hvordan tryller man? I denne video ser du en tryllekunstner tage en cigaret i munden og tænde med en lighter. Men pludselig er både cigaret og lighter forsvundet. Se, hvad der er hemmeligheden bag dette og andre trylletricks

Tryllekunstner afslører hemmeligheden bag sine tricks

Tryllekunstner afleder opmærksomheden

Den britiske tryllekunstner Gustav Kuhn, der samtidig er neurolog ved University of Durham, har undersøgt, hvorfor vi bliver snydt af selv helt simple trylletricks.

I videoen demonstrerer han to klassiske trylletricks og afslører derefter, hvordan han får os til at overse, hvad der sker lige for øjnene af os.

Blot ved at kigge et bestemt sted hen eller foretage en overraskende bevægelse kan en tryllekunstner fuldkommen aflede vores opmærksomhed og fx uset tabe en cigaret i skødet.

Læs også: Her er vores syv vigtigste sanser

Over halvdelen så ikke cigaretten falde

Gustav Kuhn og hans forskergruppe viste cigarettricket for 46 forsøgspersoner og registrerede deres reaktion.

Over halvdelen af dem fortalte bagefter, at de ikke havde set tryllekunstneren tabe cigaretten. Forskerne filmede tilskuerne, mens de så tricket, og det afslørede et overraskende fænomen.

Tryllekunstner udnytter hjernens begrænsning

To af testdeltagerne fortalte, at de ikke så cigaretten blive tabt, selvom de faktisk havde stirret direkte på den, mens den faldt.

Hvorfor så de det ikke? Forklaringen er ifølge forskerne, at vi langtfra er bevidste om alt, hvad vi ser på. Det skyldes, at hjernen kun har kapacitet til at registrere en brøkdel af, hvad der sker omkring os - en begrænsning, tryllekunstnere er eksperter i at udnytte.

Læs også: Kroppens sanser

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce