Magasinet M!

Tusinder af whiskey-tønder går tabt fordi lager kollapser

250.000 kg whiskey lige ned i jorden

Det gør helt ondt i vores whiskey-hjerter at skrive denne artikel, og ikke mindst at se videoen.

Sidste fredag kl. 11.00 skete der en usædvanlig ulykke i Bardstown, Kentucky. Her ligger Barton 1792-destilleriet, som huser 29 haller, hvor en speciel bourbon-whiskey lagres. En af de 29 haller kollapsede og omkring 9.000 tønder flydende whisky-guld røg til jorden og blev ødelagt. Det er hjerteskærende.

Heldigvis er der ingen tilskadekomne ved ulykken, altså ud over de tusinde tønder whiskey. 

ANNONCE
&feature=youtu.be

Bedst som man troede, at selve ulykken var det værste, så truer en ny trussel destilleriet; whisky i grundvandet. Direktør, Milton Spalding, siger at de nok skal sørge for, at der intet alkohol er i jorden eller i vandet, i området omkring ulykken. Umiddelbart synes vi ikke, at det lyder som den største katastrofe, at der er whiskey i den lokale badesø. Vi tænker bare  - er der nogen der har et sugerør?

I området omkring ulykken kunne man dufte whiskey allerede kl. 11, men det vakte ikke mistanke hos naboerne, for i området omkring destilleriet dufter der altid af whiskey. Ikke et dårligt sted at bo, vil vi mene.

Hver tønde vejer cirka 550 pund, hvilket betyder at de 9.000 tønder tilsammen har vejet cirka 250.000 kg. 

250.000 kg ren whiskey lige ned i jorden. Vi græder.

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt