Der er tidlige sæsoner, hvor man lige skal finde rytmen, og hvor de første par løb mest føles som en lang opvarmning. Og så er der 2026, hvor Tyler Reddick tilsyneladende har besluttet sig for at gøre hele feltet trætte allerede i marts.
Med sejren på Circuit of the Americas i Austin skrev 23XI Racing-køreren historie som den første nogensinde til at vinde de tre første løb i en NASCAR Cup Series-sæson. Det er en statistik, der lyder som noget, man ville forvente fra en sport med 10 sæsoner på Netflix, ikke en serie der har eksisteret siden 1949.
Det betyder også, at power rankings efter uge 3 har en klar nummer ét, mens alt bag ham ligner et slagsmål i pitten: nye navne i top 10, store profiler der langsomt vågner, og et par road course-specialister der pludselig står midt i rampelyset, fordi kalenderen valgte to plate-baner og en road course som sæsonens første tre stop.
COTA skabte kaos – og Phoenix bliver testen
De tre første løb har været alt andet end “normal NASCAR”. Daytona og Atlanta leverer deres egen form for lotteri, hvor en forkert luftstrøm eller en dårlig partner i draften kan ødelægge alt. Og så kommer COTA, hvor bremsezoner, strategi og track position betyder langt mere end ren muskelkraft.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at nogle lidt overraskende navne ligger godt til i pointstillingen lige nu. Spørgsmålet er, om de kan holde fast, når feltet ruller ind i den mere traditionelle del af sæsonen – med Phoenix som næste store pejlemærke.
Top 10: Nye ansigter, gamle kendinge og road course-folk der lugter blod
Daniel Suarez hænger stadig fast i top 10, selv med en anonym placering på COTA. Stage points reddede ham, og det siger ret meget om, hvor meget det nye pointsystem belønner folk, der kan skrabe små gevinster sammen, selv når dagen ikke spiller.
Michael McDowell dukker op som en af de klassiske road course-faktorer. Han er den type kører, man glemmer i ugerne mellem road courses, men som altid dukker op igen, når der skal bremses hårdt og køres med hjernen.
AJ Allmendinger er et andet velkendt navn i den afdeling. Han er nærmest en walking reminder om, at road courses kan give nogle gratis muligheder for dem, der virkelig kan finde tempoet der. En solid dag med stage points og en topplacering gør, at han pludselig står pænt i tabellen.
Kyle Larson er derimod den forventelige udvikling. Han startede sæsonen grimt, men en sjetteplads på COTA føles som det øjeblik, hvor han og teamet begynder at finde ud af, hvordan man får bilen til at fungere igen. Han er to gange og regerende mester, og den slags forsvinder ikke bare.
Joey Logano holder sig flydende uden at imponere. Road courses og Next Gen-bilen har ikke været hans legeplads, og en 15. plads er mere damage control end angreb. Men han bliver ved med at samle point, og det er præcis sådan nogle sæsoner ofte bygges.
SVG er der altid, når der er sving
Shane Van Gisbergen blev ikke vinder på COTA, men han lignede stadig en mand, der har hjemme på den slags baner. En andenplads, stærke stage-resultater og en sæsonstart, der allerede ser langt mere komplet ud end mange havde regnet med, især når man tager hans fine ovalresultat i Atlanta med.
Hvis Reddick på et tidspunkt skal slå revner, er det let at forestille sig, at en kører som SVG står klar til at udnytte det på de rigtige weekender.
Blaney og Elliott: Stabilitet vs. “hvad nu hvis?”
Ryan Blaney havde fart til at gøre noget stort på COTA, men strategien gav ham ikke fuldt udbytte. Det føles som anden uge i træk, hvor der ligger flere point på bordet, end han får med hjem. Han er stadig højt placeret, men der er en tydelig fornemmelse af, at noget kunne have været endnu bedre.
Chase Elliott gør Chase Elliott-ting: han er der bare. Ikke altid den hurtigste, ikke altid den mest dramatiske, men han kommer hjem med resultater, der gør ham livsfarlig over en hel sæson. Når hans dårligste løb efter tre uger stadig er en 11. plads, er det præcis den type stabilitet, der kan betale sig, når andre får huller i scorekortet.
Bubba Wallace holder sig helt oppe i toppen
Bubba Wallace er stadig nummer to i både power rankings og point, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi road courses traditionelt ikke er hans stærkeste. Han startede langt tilbage, spillede strategien fornuftigt, tog point hvor han kunne, og fik et resultat, der ikke skader ham.
Det er den slags løb, der ofte adskiller en god sæson fra en sæson, hvor man hele tiden føler, man jagter.
Tyler Reddick: tre løb, tre sejre, og ingen tegn på at slippe speederen
Og så er der Reddick.
Han vandt Daytona 500, han vandt Atlanta, og nu har han også taget COTA. På papiret er det tre vidt forskellige opgaver: superspeedway-kaos, draft-fight, og road course-strategi. At vinde dem alle tre er ikke bare en varm start, det er en statement-start.
På COTA så det ellers kortvarigt ud som en “almindelig” dag, da han faldt tilbage tidligt og ikke tog stage points. Men så tog han føringen i stage to og gjorde resten af løbet til en påmindelse om, at han lige nu er manden med tempo, ro og kontrol. 58 førte omgange siger det meste.
Det eneste, der reelt kan dæmpe euforien, er den klassiske NASCAR-reality check: pointfordelen bliver alligevel barberet ned, når playoff-tiden rammer i september. Men lige nu, her i starten af marts 2026, ligner det en sæson, hvor resten af feltet allerede kigger på kalenderen og håber, at næste weekend giver dem en pause.
![]()
Læs også: