Magasinet M!

Tyren er tunet!

Lamborghini har lanceret den super-lette Superleggera! Check tyren!

Tyren er tunet!
Lamborghini rammer som regel plet, når de lancerer optimerede versioner af deres biler. Og den spritnye Lamborghini Gallardo Superleggera er ingen undtagelse. Den geniale sportsvognsfabrik har skåret omkring 100 overflødige kg af den i forvejen superhurtige Gallardo, så den nu er ENDNU vildere!

4,2 millioner kroner. Så meget skal du overtrække din bankkonto med, hvis du vil have fat i Lamborghinis nyeste genistreg, Gallardo Superleggera. Dit veltrænede sprogøre har selvfølgelig allerede nu gennemskuet, at den nye version af Gallardo'en er lettere (superleggera betyder 'superlet' på italiensk) og dermed også hurtigere.

Den benhårde slankekur, som fabrikken i Sant'Agata Bolognese har sendt Gallardo'en på, har bl.a. bestået i at udskifte de tunge glasruder med nogle af plastik, og store dele af bilen er nu bygget i det ultralette kulfiber. Der er desuden fjernet diverse komfortudstyr og tilsat lettere fælge. Alt i alt en slankekur, der har givet 100 kg mindre på bundlinjen - og 10 hk mere at gøre godt med. Superleggera'en runder således de første 0-100 km/t. på sølle 3,8 sekunder. Det er hurtigere, end du kan nå at sige "Hey, var det ikke en Lam...?"

Du kan læse mere om Lamborghini Gallardo Superleggera i M! 116 - hvis du ikke allerede har gjort det - og se bæstet i fri dressur via disse links:

Se en knaldsort Superleggera gasse op her:

Kør med på en prøvetur i Superleggera'en her:

Se Superleggera'en blive udsat for køreglad svensker med langt nakkegarn her:


Grundig gennemgang af Superleggera'en her:

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt