Magasinet M!

Tyvstart på pilottræningen: 46-årige Mads har en flysimulator til salg

Pilottræning - sæt i gang!

Hvad enten du pusler med at blive pilot eller bare elsker simulatorer, så har 47-årige Mads noget for dig.

Han har nemlig en flysimulator til salg, skriver DBA Guide.

Mads har noget ”legetøj”, der vil få enhver forældre til at tigge og bede børnene om ”bare” at ønske sig et Barbie-slot. Mads Granum ejer nemlig en flysimulator.

En simulator, der forestiller et ægte cockpit, og som derfor fylder næsten lige så meget, som man kan forestille sig, at snuden af et fly rummer.

TV eller sociale medier. Når vi skal fordrive tiden, bliver det ofte en af disse to ting, vi vælger. Men ikke Mads.

Han flyver sig en tur. Hans flysimulator er den oplagte billet væk fra virkeligheden, men det realistiske cockpit er ikke kun tidsfordriv. Faktisk langt fra.

- Jeg købte simulatoren, fordi jeg ville blive pilot. Jeg har i mange år tænkt på, at jeg måske skulle uddanne mig til pilot. For at kunne gennemføre uddannelsen hurtigere, købte jeg mig en simulator, jeg kunne øve mig på".

 Mads arbejder til dagligt som musiker. Han spiller klaver og keyboard, og er også komponist, korleder og organist. Han havde i samme periode en anelse svært ved at følge ”rytmen” i arbejdslivet, og derfor var pilot-uddannelsen det næste skridt for ham.

Jeg har finpudset setuppet, så det passer til moderne simulatorer og ser lidt mere lækkert ud, fortæller Mads.

Cockpittet er så stort, at den ikke rigtig kan komme gennem døren – hverken kælderdøren eller gangen ned til værelset, hvor simulatoren har sin faste plads i Valbyhjemmet, så Mads har skilt cockpitet ad og sat det sammen igen.

En fleksibel simulator – du kan bl.a. flyve Super King Air, Boeing 737 og Cessna 172.

- Jeg har gennemført 22 eksaminer på min flysimulator på Air Traffic Control-netværket, ’Pilotedge’ og har fået at vide, at hvis jeg gik igang med pilotuddannelsen, ville jeg stryge lige igennem, fortæller Mads.

Prisen?

3300 kroner.

Størrelsen?

Simulatoren består i dag af 5 skærme i front, hvoraf to 27 tommers-skærme sidder øverst og agerer vindue, mens tre skærme er placeret under vinduet. De fem skærme i front er betjent af Mads’ Gamer PC model: ’i7 6700 Gtx 1080ti’. Dertil er der to skærme i siderne, som fingerer sidevindue. Disse skærme styres af en seperat computer. Dertil er der to controllers, to sæder og et panel i midten mellem sæderne. Der er to sæt pedaler og et panel, der flugter vandret med de tre skærme.

Tjek den ud i galleriet!

ANNONCE
Del

Seneste nyt