Udsolgt - på 5 minutter
2014s uden sammenligning mest hypede sneakers blev pludselig sat til salg i går - og var udsolgt på kun 5 minutter.
Nike Air Yeezy 2 - som er resultatet af et samarbejde mellem Nike og Kanye West - er uden sammenligning den mest hypede sneaker i nyere tid. Den første model var udsolgt i løbet af ingen tid og går stadig til voldsomme overpriser på Ebay. Efterfølgeren 'Red October' skulle, som navnet antyder, ha' være lanceret i oktober-måned sidste år. Men da Kanye West skred fra Nike over til konkurrenten Adidas, gik den lancering i vasken. Og mange forventede, at modellen derfor aldrig ville blive lanceret. Indtil i går, søndag, hvor Nike tog alle med bukserne nede, da de uden varsel satte modellen til salg på deres site.
Det tog fem minutter at sælge samtlige modeller af 'Red October'.
Og hvad nu? Har hypen endelig lagt sig? Ikke helt. Nike satte de røde sneakers til salg for 1.350 dkr. I dag, under 24 timer senere, kan du finde dem på Ebay - til svimlende 55.000 kr.