Uerfarne fyre
Det er jo ikke alle mænd, der har lige så meget seksuel erfaring som Mick Jagger. Men hvad siger pigerne egentlig til uerfarne mænd? Womans læsere fortæller
72 % AF PIGERNE HAR VÆRET SAMMEN MED EN JOMFRU
"Min nuværende kæreste var jomfru, da vi mødtes (og 21 år gammel). Det var måske ikke det bedste sex i mit liv, men dét, at han var så ivrig og glad hele vejen gennem seancen, var så sødt, at det gjorde det godt. Selvom 'sødt' måske ikke lige var den betegnelse, han havde håbet på."
"Det var 'kaninen', der hittede for ham. Det var bare hug, hug, hug! Ingen kærtegn eller kys. Det eneste, der var vigtigt, var, at han var ved at miste sin mødom. Men et "tak" fik jeg da."
"Det var super-akavet. Han vidste på ingen måde, hvad han havde gang i, og knaldet varede kun to minutter. Og det er ikke specielt rart, når han tror, at han bare skal gøre det i samme tempo som en kanin."
"Min eks-kæreste var jomfru. Han var en del yngre end mig, men jeg havde ikke regnet med, at han ville være jomfru, så det kom som lidt af en overraskelse, da han sagde det. Det gjorde mig egentlig slet ikke noget, da jeg så fik lov at lære ham alle de ting, han kan i dag. Og så var det et kæmpe plus, at han var 'ren' for kønssygdomme, da vi var sammen."
"Stort set alt, hvad der kunne gå galt, gik galt den aften. Men vi kom efter det, og jo bedre vi lærte hinanden at kende, jo bedre gik det."
51 % AF PIGERNE HAR VÆRET NØDT AT LÆRE EN FYR OP I SEX
"Der var en del ting, som var svære for ham i begyndelsen, men han fik det hurtigt lært. Jeg er åbenbart en fantastisk lærerinde. Det var dog en smule akavet i starten, da man er vant til, at fyre bare kan deres kram."
"Min eks, der var fuldstændig på bar bund, hvad angik sex, måtte jeg mere eller mindre tage tilbage til sexundervisning i folkeskolen. Han vidste faktisk slet ikke noget. Altså, han havde en idé om enkelte ting, men var stadig nødt til at skulle have alting vist."
"Det handler ikke bare om at køre ind og ud eller om hastighed. Det skal følelse i, nogle gange skråt, nogle gange langsomt, andre gange hurtigt eller dybt, så det rører g-punktet. Sådan noget skal siges."
"Jeg var sammen med en fyr, og eftersom han ikke vidste, hvad han skulle gøre, måtte man da gangen efter stille og roligt guide ham i, hvordan han bedst muligt fik gjort mig færdig også."
"Det eneste, jeg har gjort, er at fortælle ham, hvad jeg nyder."
"Altså, når drengen ikke ved, hvor klitten er, bliver man jo nødt til at hjælpe den stakkels dreng. Og så er det jo altid en god idé at fortælle, hvad man vil have og hvordan. Så går han ikke helt galt i byen."
25 % AF PIGERNE HAR DROPPET EN FYR, FORDI HAN VAR FOR UERFAREN
"Ja, men kun hvis det var fordi, han var ensporet og ikke ville prøve at udforske tingene."
"Han kunne simpelthen ikke finde ud af, hvordan man gjorde. Jeg er ikke en æblekage!"
"Havde noget kørende med en gut, der bare havde verdens mindste penis og ikke anede, hvad der var op og ned på en pige. Ret skuffende. Han ville aldrig kunne tilfredsstille mig på en ordentlig måde, så han blev droppet!"
"Har været sammen med to jomfruer, og den ene kunne simpelthen bare ikke finde teknikken. Derfor blev jeg nødt til at droppe ham, da sex - og specielt god sex - betyder meget for mig i et forhold."
"For at et forhold skal fungere, skal man også kunne tænde på hinanden. Og hvis det bare går fuldstændig galt i sengen, og man ikke kan blive tilfredsstillet, så kan jeg ikke blive ved med at hænge i. Man mister automatisk interessen."
"Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal fortsætte i et fast forhold med fyren, og du finder ud af, han er dårlig i sengen, så er det altså lidt en deal breaker. Der er dog nogle fyre, som man bare holder for meget af til at droppe dem. Say hello to your new teacher, loverboy!"