UFC er tilbage: Gaethje vs Ferguson
UFC er tilbage lørdag nat!
Dana White er en handlingens mand, og UFC's præsident har kæmpet hårdt for at holde gang i sporten, trods COVID-19. Det lykkedes ham ikke helt - men UFC er tilbage som en af de første store sportsgrene, og denne gang bliver det en live-optræden, helt uden tilskuere.
”Vi er super glade for endelig at kunne vise livesport på Viaplay og TV3 Sport igen. Sportsligt er vi oppe på den helt store klinge med et fight card, der må siges at tilhøre den absolutte topklasse; To titelopgør, topatleter i alle opgør, og matchmaking der garanterer underholdende og spændende kampe fra start til slut - så danskerne kan godt begynde at glæde sig, fortæller Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sports.
Lørdagens hovedkamp er mellem Tony Ferguson (USA) og Justin Gaethje (USA), der dyster om interim-titlen i letvægt, mens co-main eventets titelkamp i bantamvægt står mellem Henry Cejudo (USA) og Dominick Cruz (USA).
Især kampen i letvægt kan få store sportslige konsekvenser for kæmperne, da den yderst tætpakkede division rummer navne som Conor McGregor og den nuværende mester Khabib Nurmagomedov. Vinderen af lørdagens opgør vil således skulle møde Khabib senere på året, mens taberen meget vel kan blive McGregors næste modstander.
Eventen bliver grundet COVID-19 afholdt under strenge sundhedsregler og uden tilskuere i Jacksonvilles VyStar Veterans Memorial Arena, der ellers har en kapacitet på 15.000 mennesker.
Både Main card og indledende kampe for UFC 249 vises på Viaplay og TV3 Sport.
Klar til en god lang nat?
Main Card
Lightweight - Tony Ferguson vs. Justin Gaethje
Bantamweight - Henry Cejudo (c) vs. Dominick Cruz
Heavyweight - Francis Ngannou vs. Jairzinho Rozenstruik
Featherweight - Jeremy Stephens vs. Calvin Kattar
Prelims
Welterweight - Donald Cerrone vs. Anthony Pettis
Heavyweight - Alexey Oleynik vs. Fabrício Werdum
Women's Strawweight - Carla Esparza vs. Michelle Waterson
Middleweight - Uriah Hall vs. Ronaldo Souza
Heavyweight - Greg Hardy vs. Yorgan de Castro