Damer

UFC-ringpige og model går viralt efter ærlig kommentar om sine kæmpe bryster

Blind?

Lindsey Pelas er vant til at tiltrække opmærksomhed på sociale medier, men denne gang var det en enkelt, selvironisk kommentar, der fik hendes følgere til at eksplodere.

Den tidligere UFC-ringpige og Sports Illustrated-model skabte debat, da hun delte en overraskende erkendelse efter at have været til et cabaretshow.

“Jeg vidste ikke, de var så store”

På X delte Lindsey Pelas en kort besked, som hurtigt blev samlet op af hendes mange følgere.

Efter at have set et cabaretshow skrev hun, at hun først dér gik op for hende, hvor store hendes bryster egentlig er.

Kommentaren var tydeligvis skrevet med et glimt i øjet, men det forhindrede ikke internettet i at reagere. Tusindvis af brugere kastede sig over opslaget, hvor flere jokede med, at de havde været klar over det i årevis, mens andre komplimenterede modellen for hendes selvironi.

En af de mest kendte modeller på sociale medier

Lindsey Pelas begyndte sin modelkarriere i 2013 og har siden opbygget et massivt publikum online.

Hun har arbejdet med magasiner som Playboy, Sports Illustrated, GQ, Glamour og Esquire, og blev blandt andet kåret som Playboy Cyber Girl of the Month i 2014.

Samtidig har hun opbygget en enorm tilstedeværelse på sociale medier, hvor millioner følger med i hendes hverdag, modelarbejde og opslag.

Har tidligere talt åbent om generne

Selvom Lindsey Pelas ofte er blevet kendt for sit udseende, har hun flere gange fortalt, at en stor barm også har sine ulemper.

Hun har tidligere beskrevet, hvordan hun jævnligt oplever rygsmerter, men har samtidig gjort det klart, at hun ikke har ønsket en brystreduktion.

Ifølge modellen var store bryster noget, hun drømte om allerede som barn, og hun har tidligere sagt, at hun ikke ville ændre på sin krop, selv om den til tider giver fysiske udfordringer.

Fra model til film og UFC

Ud over modelkarrieren har Lindsey Pelas også prøvet kræfter med skuespil. Hun medvirkede blandt andet i thrilleren Extraction og har desuden været UFC-ringpige, hvor hun blev et velkendt ansigt blandt MMA-fans.

I dag er hun fortsat aktiv som influencer og model, hvor hendes opslag ofte går viralt – hvad enten de handler om mode, træning eller, som denne gang, en humoristisk bemærkning, der satte gang i kommentarsporet.