Ultimative pakkeliste til Festival: Her er alt, du skal huske
Bare rolig, vi har husket det hele for dig
Festivalsæsonen er ved at være godt igang, og Roskilde Festival, hvor M!-redaktionen faktisk er at finde, er lige rundt om hjørnet. Men før vi kan skåle med jer i (lunkne) øl og skråle med på alle vores favoritkunstnere, skal der lige lidt planlægning til, så det hele forløber så nemt som muligt.
Noget af det vigtigste til en festival er at være godt forberedt. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, og det er jo netop det fede ved festival, men ved at have basen i orden og have de vigtigste ting med hjemmefra, kan man undgå en masse ubehagelige situationer. Vi har derfor samlet vores bud på den ultimative pakkeliste her, som vi for nemhedens skyld har inddelt i tre kategorier: Camp-udstyr, beklædning og personlig pleje.
Camp-udstyr
- Billet
- Telt
- Sovepose og hovedpude - evt et tæppe til de kolde aftner
- Luftmadras/liggeunderlag
- Stole og borde
- Dåseåbner
- Anlæg / Musik (Sådan bygger du dit eget)
- Powerbank
- Gaffatape
- Ørepropper (undervurderet, men virkelig gode, når naboen spiller dakke-dak, mens du prøver at sove de værste tømmermænd væk)
- Toiletpapir
- Spillekort
- Ølbong og andre drukspil (Vigtigt!)
- Fryseposer og affaldssække
- En masse lightere
- ID
- Dankort eller andet betalingskort
- Lommelygte. Ja, de fleste af os har en i telefonen, men når du kommer tilbage til teltet pissefuld, din telefon er gået ud, og alt omkring dig er mørkt, så er en lommelygte uundværlig.
- Tyggegummi
- Køletaske
- Mad: Det er lidt en smagssag, om man vil leve af dåsemad, eller gå amok i Roskilde Festivals mange madboder. Hvis du vil have lidt med hjemmefra, er dette gode muligheder: Rugbrød/toastbrød/knækbrød, den elskede dåseleverpostej, makrel i tomat (husk for guds skyld at smide dåsen ud med det samme efterfølgende), nutella, hjemmebagte pølsehorn/pizzasnegle/boller, gulerødder, æbler, bananer, nødder og myslibarer. Og selvfølgelig et par poser chips til tømmermændsmorgenmaden.
Beklædning
- Undertøj og strømper - Tag det, du tror, du har brug for - og gang så med 2.
- Nattøj/t-shirt til at sove i
- Badetøj
- Regntøj - og hvis de ikke lover regn, så tag et par regnslag med for en sikkerheds skyld.
- Bukser/shorts - det, du tror, du har brug for, og så et par mindre - her overpakker man næsten altid.
- T-shirts
- Sweatshirt/hættetrøje
- Evt. jakke
- Sko: Sneakers, sandaler og gummistøvler - uanset hvad vejrudsigten siger!
- Hat/kasket
- Billige(!) solbriller - og gerne flere af slagsen. De bliver altid væk, går i stykker eller bliver nakket under en koncert.
Personlig pleje
- Håndklæde(r) - du bliver glad for et ekstra!
- Solcreme
- Tandbørste, tandpasta og etui – det holder altså bare tandbørsten lidt mere lækker + du kan man have den med i lommen og børste tænder på vej ned i teltet, når du fanger en vaskestation.
- Lommespejl
- Vådservietter til et lynhurtigt teltbad
- Dit eget personlige apotek: Hovedpinepiller, smertestillende til ømme muskler, næsespray og lommeletter
- Pincet
- Hårvoks
- Deodorant
- Vatpinde
- Shampoo
- Plaster
- Ansigtscreme
- Barbergrej
- Kondomer
- Håndsprit
- Negleklipper
Så skulle vi vist være nogenlunde klar og godt forberedt til en fed festival - og skulle du have glemt et eller andet? Så bare drik en ekstra øl! Det hele går jo nok alligevel.
Vi ses derude!