6 frygtindgydende fængsler
Du har ikke for alvor mærket helvede brænde, før du har siddet inde i et af disse seks forfærdelige fængsler.
Carandiru Penitentiary
Nudister er ikke populære i Brasilien
Fængslet ligger i São Paulo i Brasilien, men lukkede i 2002. Da Carandiru Penitentiary var på sit højeste, kunne fængslet huse mere end 8.000 indsatte. Fængselsoprør var ugentlige, og når de foregik, var det som regel meget voldeligt. Fangerne forsøgte jævnligt at vinde kontrollen over fængslet og slå vagterne ihjel. Et af fængslets vildeste oprør fandt sted i 1992 og kostede 111 fanger livet.
Fængslet var også en sand HIV-rede. Mere end en femtedel af alle indsatte var HIV positive. Smitten fik de først efter, at de kom bag tremmer - i overført betydning?
Rikers Fængslet
Klemt ned midt mellem Queens og Bronx i New York, ligger øen Rikers, der er fængsel for nogle af USAs voldeligste bandemedlemmer.
Orange er den nye sort
Rikers kan huse op med 14.000 kriminelle, og mere end 10.000 vagter er ansat til at holde fangerne i skak. Og noget tyder på at de gør et fremragende stykke arbejde. For få år tilbage var der væsentligt færre vagter, og Rikers døjede med op mod 1000 knivstiksepisoder om året. Det tal har de i dag fået barberet ned til omkring 70.
Nairobi Fænglset
Nej, det er ikke optagelserne til big black gay gang-bang
Højst sandsynligt finder du ikke værre steder i Afrika. I fængslet i Kenyas hovedstad Nairobi, er forholdende så usle, at Josef Fritzl til sammenligning ligner en femstjernet hotelbestyrer.
Fængslet er lavet til at huse 800 fanger, men der er op mod det firdobbelte. Fangerne ligger oftest nøgne på det hårde cementgulv, da der hverken er råd til tøj eller inventar. Fængslet er møgbeskidt overalt og det er mere reglen end undtagelsen, at fangernes efterladenskaber ligger inde i cellerne. Og for at det ikke skal være løgn har man valgt at placere fængslet midt i Nairobis mest forurenende industrikvarter. Fangerne dør som fluer på grund af de elendige forhold.
La Sante Fængslet
La Sante Fængslet i Paris er kendt for at knække nogle af Frankrigs mest hårdkogte forbrydere. Fængslet suger livsmodet ud af de fleste, og det er ikke unormalt, at folk på daglig basis forsøger at sluge rottegift, afløbsrens eller gafler for at få en ende på det hele. I 2002 valgte ikke færre end 122 indsatte at tage deres eget liv.
Som så mange andre fængsler, har La Sante flere fanger end det kan rumme. Fængselsvagter er derimod en mangelvare, så de stærkeste fanger har mere eller mindre frit spil og tyranniserer de svage fanger med vold og seksuelle overgreb.
ADX Florence Supermax Facility
ADX Florence Supermax Facility er de amerikanske fængslers moderskib. Det er her de slemmeste af de slemme fanger bliver sendt hen, når de "almindelige" fængsler opgiver at tæmme dem. De indsatte har typisk overfaldet eller myrdet andre indsatte eller fængselsvagter, hvorefter ADX Florence Supermax Facility overtager og praktisk talt mandsopdækker dem. De 430 indsatte sidder i deres celler næsten 23 ud af døgnets 24 timer. Der bliver ikke taget nogen chancer, så de er fuldstændig isolerede og møder stort set aldrig andre fanger.
La Sabaneta Fængslet
Med blot en fængselsvagt per 150 indsat, er det ikke så mærkeligt at der hersker anarki i La Sabaneta Fængslet i Venezuela. De indsatte slås som gale og bestikker ofte vagterne for at vende det døve øre til når opgørene finder sted.
Oven i det er fængselsvagterne så korrupte, at de tilmed sælger skydevåben til fangerne. Våbnene bruger de i de blodige bandeopgør mod hinanden og det har kostet adskillige liv. 1995 var fængslets hidtil værste år. 196 blev slået ihjel og mere end 600 blev alvorligt såret.