Magasinet M!

Det skete bare ikke: Her får Game of Thrones-stjerne konge-prygl i armlægning

Det er ikke hver dag, at Game of Thrones-monstret 'The Mountain' får tæv. Men i en armlægningsduel mod en noget mindre mand bliver bjerget den bette. Se det her.

Det skete bare ikke: Her får Game of Thrones-stjerne konge-prygl i armlægning

Han er kendt som det drabelige, ja, nærmest overmenneskeligt stærke monster Gregor 'The Mountain That Ride' Clegane , eller bare 'The Mountain', der dræber løs for fornøjelsens skyld i hitserien Game of Thrones, som hærger på HBO.

206 centimeters ren ondskab. Og i virkeligheden har Hafþór Júlíus Björnsson, som den islandske skuespiller hedder, også skabt en vis skræk og rædsel grundet sin ufattelige styrke. Flere gange har han vundet internationale 'stærk mand'-konkurrencer - blandt andet EM-guld de seneste to år. Derudover squatter han såmænd 350 kilo. Bum!

Nå, men er der så overhovedet nogen eller noget, der kan banke denne islandske vulkan, tænker du sikkert? Jeps! Det er der faktisk. En af dem er canadiske Devon Larratt, der betegnes som verdens bedste armwrestler (armlægger, red.).

I videoen herunder kan du se ham sætte det islandske Game of Thrones-udyr godt og grundigt på plads:

ANNONCE

For at sætte tingene lidt i perspektiv kan vi tilføje, at den gode Larratt har vundet VM i armwrestling to gange. I alt har han vundet 21 professionelle kampe og kun tabt fire gange.

Men Larratt er heller ikke nogen lille slapsvans. Den canadiske kæmpe måler 196 centimeter, vejer 111,5 kilo og har et bicepsmål på 43,5 centimeter i diameter. Tag den, 'The Mountain'.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce