Magasinet M!

Rigtige mænd med superkræfter

De findes derude. Vi har fundet 8 af virkelighedens superhelte og - skurke.

Rigtige mænd med superkræfter
  Ben Underwood - Daredevil

Har du læst Daredevil (på dansk 'Dæmonen') eller set den fesne filmudgave med Ben Affleck fra 2003 i hovedrollen, er du klar over, at man sagtens kan være en sej superhelt, selvom man er blind. Ben Underwood mistede begge sine øjne til kræft i en alder af blot tre år. Men præcis som det er tilfældet med Matt Murdock (Daredevils alter ego) kan Underwood "se" via ekkolokation. Det betyder, at han kan køre på rulleskøjter, spille basketball, videospil, køre skateboard, cykel mm.,. præcis som kunne han se.

Ekkolokation er et sonar-lignende system som bl.a. flagermuse bruger til at navigere med i mørke og skibe bruger til at måle havdybde med. Ben kunne navigere rundt ved at sende 'klikkelyde' afsted med munden og på den måde måle afstanden via lydbølger. Desværre døde Underwood af den samme kræft, man formoder tog hans øjne, i 2009.

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
Michel Lotito - Rat-Man

Kender du det, at du er så sulten, at du kunne spise et helt fly, og så rent faktisk gøre det? Nej? Men det gør Michel Lotito.

Hvis der fandtes en helt (eller skurk), der hed "Rat-man" med dertilhørende rotte-superkræfter, ville hans alter ego være Michel Lotito. Ikke fordi, at Lotito elsker at kravle rundt i kloaker eller sprede sygdomme, men fordi han - præcis ligesom en rotte - kunne tygge sig igennem alt. Inden han døde i 2007 havde Lotito således fortæret et mindre Cessna-fly, tv-apparater, kundevogne og sågar en kiste. Til gengæld kunne Lotitos sarte mave ikke klare hårdkogte æg eller bananer. Tøsedreng.

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
  Daniel Tammet - Krang

Det er de færreste, der kan opremse tallet pi med mere end tre decimaler. Det problem har englænderen Daniel Tammet ikke. Faktisk har han formået at opremse pi med hele 22.514 decemaler på lige over fire timer. Og ikke nok med, at han er en ørn til tal, han har også formået at lære islandsk på en uge. For tiden har Tammet travlt med at skabe et helt nyt sprog. Nørd.

 

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
  Liew Throw Lin - Magneto

En af Marvel-universets sejeste skurke er Magneto, personificeret af Sir Ian McKellen i X-Men-filmene. Virkelighedens Magneto lever i Malaysia og hedder Liew Throw Lin. Lin er kendt for at kunne klæbe metalgenstande til sin krop og har sågar engang trukket en bil via sin magnestiske krop. Problemet er bare, at forskere ikke har fundet noget magnetfelt i Lins Krop. Derimod fandt de ud af, at hans hud havde et meget højt friktionsniveau, hvilket betød, at han kunne klæbe metalgenstande til sin krop grundet sugeeffekten. Snyd.

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
  Daniel Browning Smith - Elasti-Boy

Daniel Browning Smith er i følge Guinness Rekordbog verdens mest fleksible mand. Og hvor fleksibel er han så, spørger du dig selv. Uden at kende din kæreste, tør vi godt love, at han er mere bøjelig, end hun nogensinde bliver. Og Daniel Browning Smith er måske den mand i verden, der kan imponere mere med en tennisketcher end selv Roger Federer. Med mindre Federer også kan presse hele sin krop igennem en tennisketcher ved at skubbe sin skulder af led.

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
Garry Turner - Reed Richards/Mr. Fantastic

 

Den ene fjerdedel af superheltegruppen De Fantastiske Fire Reed Richards er kendt for at kunne strække sin krop til ukendelighed. Helt så voldsomt kan Garry Turner, dog ikke strække sin hud. Men ikke desto mindre satte han i 1999 en temmelig bizar Guinness-rekord, da det lykkedes ham at strække sin egen hud 15,8 centimeter ud fra kroppen. Det skal noteres, at Turner har en sjælden bindevævs-defekt ved navn Ehlers Danlos syndrom.

 

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
  Rathakrishnan Velu - Jaws

Kan du huske det store skrummel, Jaws, fra de gamle James Bond-film, som var kendtegnet ved sit ikoniske stålgebis? Han ville i den grad komme til kort mod virkelighedens 'Jaws' i form af malaysiske Rathakrishnan Velu, der tilbage i 2007 trak et 297 tons tungt tog tre meter - kun ved hjælp af sine tænder. Måske han skulle overveje at reklamere for tandpasta?

ANNONCE
Rigtige mænd med superkræfter
  Bobby Zamora - Colussus, X-Men  

Nej, Zamora kan ikke lave sin krop om til metal, men han kan klare ligeså mange hug som den russiske stål-mutant kendt fra X-Men-universet. Forskere har fundet ud af, at en gen-mutation har fjernet Zamoras evne til at føle smerte. Men hvor Colussus fra X-men bruger sine superkræfter til at kæmpe mod ondskaben, vælger Zamora at optræde for penge, hvor han bl.a. stikker knive og nåle i sin krop eller sætter ild til sig selv. Fornuftigt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce