Magasinet M!

Virkelighedens The Walking Dead: Mand dræber ven - troede han var blevet til en zombie

Der findes mange dumme mordmotiver, men det her er helt sikkert i top 10. Og det stammer selvfølgelig - fristes man til at sige - fra USA og hører under kategorien 'unaturlige fænomener'.

Kultserien om de sultne zombier The Walking Dead ruller på sjette sæson netop nu. Og aldrig er der blevet dræbt så mange hjernedøde og inficerede væsener som i disse år. I hvert fald ikke på film.

Men nogle tager tilsyneladende zombie-invasionen i filmverdenen lidt for alvorligt. Alt for alvorligt, faktisk. For i den amerikanske delstat New Mexico står den 23-årige Damon Perry anklaget for at have dræbt sin 23-årige ven Christopher Paquin. Hvorfor, spørger du? Jo, simpelthen fordi Perry frygtede, at vennen Paquin blev til en zombie som dem i The Walking Dead. Det skriver UNILAD.

Dummere kan det nok ikke blive. Ifølge talsmanden i New Mexico Politi, Moses Marquez, fandt mordet sted i et lejlighedskompleks, efter de to venner havde drukket sig fulde sammen. Og mens de drak "forvandlede han (Paquin, red.) sig pludselig til en zombie," lyder Perrys syge søforklaring. Derefter skulle Perry have givet sig til at tæske løs på sin forsvarsløse ven med noget så mærkværdige objekter som en elguitar, mikroovn og sine bare næver og fødder, indtil vennen faldt død om.

ANNONCE
The Walking Dead PR - Virkelighedens The Walking Dead: Mand dræber ven - troede han var blevet til en zombie The Walking Dead PR

Her stoppede Perrys surrealistiske zombie-rus dog ikke. For efter nedslagtningen af Paquin gav han sig ifølge andre beboere i komplekset sig til at jagte dem og true dem med en kniv. Da politiet blev tilkaldt og ankom, forhindrede betjente zombie-morderen i at begå yderligere, forfærdelige drab, men Paquins liv stod altså ikke til at redde.

Politiet tror ikke, at psykiske sygdomme eller påvirkning af stoffer har været årsagen til Damon Perrys vanvidshandlinger. Teorien er indtil videre, at den førnævnte alkohol kan have ført til overfaldet og mordet.  

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce