Undertøjsguide: Hvad mænd IKKE skal gøre, når de skal købe lingerie til deres kæreste
Gode tips fra vores kvindelige lingerie-ekspert.
Du kender det.
Fruen eller kæresten har snart fødselsdag og du vil gerne forkæle hende med noget nyt, frækt undertøj.
Men hvis man er ganske ukendt på dette territorium - hvordan griber man det så an?
Der er rigtig mange faldgruber, så vi har fået vores lingerie-ekspert Louise Maj til at hjælpe os ud.
Få hendes fifs herunder:
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af ???Louise Maj??? (@louisemajs_glamlife) den
Mit navn er Louise Maj, jeg er 27 år og arbejder til daglig som lingerie-ekspert og privat lingerie-shopper.
Jeg har arbejdet med lingerie i over 6 år. Jeg har altid været fascineret af old hollywood glamour-modeller og Playboy fra den tid, hvor kvinder var yderst glamourøse og feminine i deres lingerie.
Derfor synes jeg også, det er sjovt at rådgive i et mandemagasin, da det var mandemagasinet Playboy som i sin tid inspirerede mig til at kaste mig over lingeriebranchen.
I kan også finde mig på min Instagram-profil hvor jeg også deler ud af mit daglige arbejde og passion for flot lingerie.
Efter at havde arbejdet med lingerie i mange år forskellige steder, har jeg efterhånden haft en del interessante oplevelser med mænd, som er ude for at købe en lingerie gave til deres kæreste.
De kan i nogen tilfælde havde nogen rimelige opfindsomme måder på at forklare på, hvilken størrelse de mener hun bruger. Personligt er jeg ikke så sart og tager det meste med et smil, da det i nogen tilfælde godt kan være lidt sjovt at se mændene helt på udebane og derfor ikke helt vide, hvordan de skal forklare hendes størrelse, og hvad han søger.
Men fortvivl ikke!
For det er netop derfor jeg er her til at hjælpe!
Denne artikel vil jeg fortælle om hvad i mænd ikke skal gøre, når i er ude og handle lækkert lingerie til jeres kæreste. Derefter vil jeg komme med nogen forslag til hvordan i bedst muligt finder det helt rigtige til hende.
Gaven, der gavner begge parter
Lækkert lingerie er helt sikkert en af de bedste gaver, du kan give din kæreste.
1) Det er noget, hun bruger i sin hverdag
2) Det er noget, som hun måske ikke altid selv finder tid til at gå ud og købe
3) Det er dejligt for hende at få noget, som hun ved, du også synes, at hun vil se godt ud i
4) Og så er det også en gave, du selv kan glæde dig over når hun har det på.
Men for at hun gider at bruge det, er det vigtigt, at det er den rigtige størrelse og noget, som falder i hendes smag.
Men det er nogen gange letter sagt en gjort.
Sådan finder du den rette størrelse
Nogen mænd kan godt glemme at for at købe et BH sæt, kræves det, at man kan hendes størrelse.
Dette kan i nogen tilfælde godt give lidt panik, når man så står nede i lingerieforretningen og personalet spørger om, hvilken størrelse hun så bruger. Der kan nogen mænd godt finde på lige at tage et kik rundt på ekspedienterne og de andre kvindelige kunder i forretningen for at sammenligne de andre pigers BH-størrelse med deres kærestes.
Dette kan godt ende med at blive en smule akavet, så den ide kan jeg ikke anbefalede når du skal ud og købe lingerie.
1) Billedbevis fungerer ikke optimalt
Jeg har oplevet mænd, som har taget et billede af BH'en, og der ud fra prøver man at se, om lingerieeksperterne i afdelingen kan se, hvilken størrelse det er.
Dette kan være en god måde at se, hvilken stil og type BH hun plejer at gå med og godt kan lide, men hvis man ikke også kan se mærket, hvor størrelsen står på, er det ikke muligt at se den rigtige størrelse.
2) Ingen mærkeseddel - no go
Det samme gælder, hvis du tager en af hendes BH'er med, hvor mærket er klippet af - så bliver det også svært.
Her vil man nok godt kunne se hvilken størrelse det ca. er, men stadig ikke 100%, da omkredsen godt kan udvide sig efter hun har gået med den i længere tid.
3) Billeder af kæresten (med og uden tøj) - no go
Nu hvor vi snakker om at vise billeder, så kan man heller ikke se den præcise BH-størrelse ud fra et billede af din kæreste.
Man kan godt få en fornemmelse af, hvorvidt hun er en S, M, eller L, men hvilken BH størrelse hun bruger, vil blive et gæt, da man både skal finde omkredsen og skålstørrelsen.
Jeg har endda oplevet mænd, som har vist mig et nøgenbillede af deres kæreste i håb om, jeg vil kunne se, hvilken størrelse hun bruger.
Denne metode er altså ikke nødvendig…
4) Husk EU-størrelsen
Hvis du tjekker hendes undertøjsskuffe for at finde den rigtige størrelse, inden du går ud for at købe hende en ny BH, er det vigtigt at du kikker efter EU-størrelsen.
Det kan godt give en helt anden størrelse, hvis du eksempelvis kommer til at se under den franske størrelse.
Jeg har en gang oplevet, at nogen er kommet til at kigge under den franske størrelse, og derfor mente at hun skulle bruge en 100 A.
Ikke fordi der er noget som helst galt med den størrelse, men det kan bare godt ende med at give et helt andet resultat, og måske ikke gøre dig helt så populær derhjemme, hvis du rammer helt ved siden af .
Undertøjsshopping er ikke en 'Gutterne'-aktivitet
At tage ud og købe lingerie til sin kæreste med alle ens venner og lade dem vælge, hvad hun skal have på, er heller ikke den bedste ide.
Jeg har oplevet mænd komme ind i forretningen efter en god middag med drengene, hvor der er blevet drukket godt, og de har beslutte sig for at en af deres venner i gruppen skal købe noget frækt undertøj til sin nye kæreste - hvorefter de vælger en masse ting, de synes, at han skal give hende, som han så ender med at købe.
Dette ender ofte retur igen, da både størrelse og stil er ramt helt ved siden af.
Konklusion - sådan gør du
Det du kan gøre er:
1) Enten spørger du hende, hvilken størrelse hun bruger lang tid før, du havde tænkt dig at give gaven og fortæller hende, at det blot er til, hvis du nu en dag skulle finde på at give hende et nyt sæt i gave. Så er du nemlig på forhånd klar, når lejligheden byder sig.
2) Eller hvis du har mulighed for det, så kig i hendes lingerieskuffe og ud fra mærket undersøge, hvilken EU-størrelse hun bruger i omkreds og skål - så kan du skrive det ned og derefter kan du gå ned i lingerieforretningen og give informationen videre til lingerie-eksperterne, hvor I der ud fra sammen vil kunne finde det rigtige til hende.
3) Nødløsning?
Hvis det alligevel bliver for svært med at finde et BH-sæt og du hellere vil være på den helt sikre side, så findes der også meget andet inden for lingerie, som du kan give hende, som kan være nemmere at finde den rigtige størrelse i.
Det kan være en lille blonde natkjole, en lækker body eller en fin silke-kimono.
Det er vigtigt, at du finder noget, som du ved, falder i hendes stil, men samtidig hvor du tør være en smule kreativ og lader hende prøve noget nyt, som du synes, vil være super flot netop til hende.
Netop at du tør at spice det op med nogle strømper eller hofteholdere, så det bliver noget andet, end hvis hun selv havde været ude og købe det.
Jeg håber, at I kan bruge denne artikel som en lille guide til 'what not to do', og hvad du kan gøre, når du skal finde sexet lingerie til kæresten!